© Bride Wars

Bryllupstrenden, vi siger farvel til i 2018

Denne trend har længe været et must ved det moderne bryllup, men nu er dens storhedstid forbi

21. april 2018 af Laura Marie Kragelund

Hvis du har været til et bryllup inden for seneste år, så er du utvivlsomt bekendt med det nærmest obligatoriske bryllupshashtag. 

Hashtagget er med til at samle alle gæsternes delte billeder fra dagen på Instagram, og er typisk opkaldt efter bruden og gommen. Eksempelvis brugte japansk Vogues moderedaktør Giovanna Battaglia hashtagget #gioandoscar og belgiske model Hanne Gaby Odiele #hanneandjohn til deres blærede bryllupper, mens Pernille Teisbæk valgte hashtagget #lookdelotko2017 til at samle minderne fra den store dag.

Men på grund af Instagrams evigt foranderlige algoritme er hashtags ikke så lette at spore, som de var engang, og derved går formålet tabt, hvorfor flere begynder at fravælge bryllupshashtagget.

Udover den teknologiske forklaring er der dog også en anden grund til, at vi ser trenden forsvinde. Flere og flere er nemlig begyndt at tage afstand fra sociale medier, da vi efterhånden er blevet mere bevidste om, hvad vi deler med resten af verden. 

Det betyder dog ikke, at vi skal droppe at dele bryllupsbilleder med hinanden. Men i stedet for det offentligt tilgængelige hashtag kan man for et eksempel lave en iCloud-fotodeling på sin smartphone, hvor man deler billeder og videoer indbyrdes.  

Så kan man nyde minderne fra den store dag – helt privat. 


ALT DET, DU IKKE MÅ GÅ GLIP AF

Måske er du interesseret i ...

Seneste