Dagens optur: 4. sæson af Skam bekræftet!

Her er en tidlig julegave til alle Skam-fans! Og det er ikke den eneste dritkul Skam-nyhed, du får i dag

© NRK

Lige nu lapper vi alle øjeblikke med Isak og Even i os, og vi kan næsten ikke holde tanken ud om, at tredje sæson af Skam snart er overstået.

Og kære Skam-venner, det får vi. NRK har nemlig bekræftet, at der kommer en sæson fire af Skam, og den kommer allerede i foråret 2017!

NRK vil desværre ikke fortælle mere, så vi ved endnu ikke, hvilken person i vores yndlings teenagegruppe der bliver hovedpersonen i den nye sæson. Måske er det sjove Vilde? Eller filosofiske Sana?

En amerikansk udgave

Der er ingen tvivl om, at Skam har taget os med storm, og det er ikke kun herhjemme, at folk har fået øjnene op for de norske gutter og jenter.

Den verdenskendte tv-producent Simon Fuller, der blandt andet står bag talentshowet Idols, har nemlig købt rettighederne til serien, og vil lave en amerikansk udgave, kaldet Shame. Serien vil gå i produktion i 2017, så vi får nok allerede den amerikanske Skam-version at se i det nye år.

Dobbelt-op på dritkul Skam-nyheder på en og samme dag – ja tak!