Denne app kan forhindre tømmermænd

Vågner du lidt for tit med ondt i håret efter en sjov aften i byen? Så er denne app din redningsmand

Tips mod tømmermænd
© Anna Stokland

Hovedpine, ømme muskler og kvalme. Vi kender alle til den konstante hamren i hovedet dagen derpå, og erindringen om en sms, man gerne ville trække tilbage.

Der findes tips til at skjule tømmermændende, når først uheldet er ude, og specifikke typer alkohol, som du bør undgå. Men der findes faktisk også en app, som kan forhindre tømmermænd.

Når musikken spiller, glemmer mange at drikke nok vand, hvilket er en stensikker vej til slemme tømmermænd. Men en ny app ved navn Hydrate Now hjælper dig med at huske at drikke rigeligt med vand i løbet af aftenen.

Skaberen af app’en er 23-årige Jacob Catalano, der fandt på en strategi til at minde festglade folk om at drikke mere vand:

“Jeg tænkte, at den bedste måde var at sende en næsten irriterende mængde af provokerende notifikationer, der minder dig om at drikke vand,” siger Catalano til Cosmopolitan.

App’en startes inden festen begynder, og kan indstilles på fem niveauer, alt efter hvor meget vand, du mener, at du bør indtage – med andre ord, hvor hårdt du har tænkt dig at feste igennem.

Alt efter, hvilket niveau du vælger, vil app’en minde dig om at drikke vand mellem hvert 20. og hvert 100. minut.

Efter en vellykket nat på dansegulvet, slukker du ganske enkelt for app’en igen og kan vågne (næsten) frisk og veludhvilet op dagen derpå.

ALT DET, DU IKKE MÅ GÅ GLIP AF