Det her er verdens mest populære farve

Farvespektret indeholder uendelige nuancer, men her er farven, der er blevet udnævnt til verdens mest populære anno 2017. Hvad synes du om den?

Populære farver
© Anna Stokland

Farver påvirker humøret og følelserne, både når vi betragter dem og er klædt i dem. Forskning viser, at vi blandt andet associerer brun med robusthed, lilla med raffinement og rød med spænding.

Men vores personlige associationer påvirker også den måde, vi aflæser farver på:

“Den måde, vi opfatter en farve på, afhænger af vores oplevelser og de forventninger, vi har fra vores individuelle viden om farven,” fortæller Dr. Carolyn Mair fra London College of Fashion til Grazia.

På trods af vores individuelle farvepræferencer, er der en farve, som behager de flestes øjne. Den er nu blevet udnævnt som verdens mest populære.

Populære farver

Verdens mest populære farve anno 2017

Farven blev udvalgt ved hjælp af en online afstemning, organiseret af Hull 2017 UK City of Culture og papir forhandleren GF Smith, hvor 30.000 mennesker deltog.

Den vindende farve er en grøn-blå nuance, der henleder tankerne på havet. Ifølge psykolog og ekspert inden for farve Karen Haller afgiver farven en følelse af sindsro, hvilket kan være en stor del af grunden til dens popularitet.

Populære farver
© Unsplash.com / Oscar Keys

“Blå kommunikerer en følelse af ro og stilhed, imens grøn skaber en følelse af fred og balance,” siger Hall til The Design Sheppard.

Så trænger du til en forøget følelse af ro og balance, kan du passende omgive dig med, eller klæde dig i, verdens mest populære farve.

ALT DET, DU IKKE MÅ GÅ GLIP AF