Hvilken selfie-type er du?

Det digitale selvportræt tager en stor plads i vores Instagram-feed og der findes tre forskellige typer. Læs med her, og find ud af, hvilken selfie-type, du er

© Instagram / @chiaraferragni / Pinterest / @Elsa Chan

Vi tager dem allesammen og vores feed er fyldt med dem, men de populære selfies er langt mere end narcissistiske selvportrætter.

Det afslører en ny undersøgelse udført af forskere fra Brigham Young University. Her skulle deltagerne rangordne forskellige udsagn om selfies, og resultatet mundede ud i tre forskellige selfie-typer.

Er du kommunikatør, øjebliksdeler eller selvpromoter? Vi tager et nærmere kig på de tre forskellige selfie-typer her.

1. Kommunikatører

Hvis du er kommunikatør, deler du selfies for at komme i dialog med dine følgere.

Kommunikatører deler billeder af sig selv iført statement T-shirts eller med en tilhørende politisk tekst. Leonardo DiCaprio er et godt eksempel på en kommunikatør, fordi hans Instagram har meget fokus på miljøet.

Så hvis du kan lide at dele din mening og starte en dialog, så er du kommunikatør.

2. Øjebliksdelere

Øjebliksdelere bruger selfies som et værktøj til at dokumentere deres liv og dele vigtige oplevelser og øjeblikke.

Hvis du ofte lægger billeder op fra dagligdagen, gøremål, ferier og særlige stunder, er du øjebliksdeler. Denne type ønsker at dele deres billeder med andre, men søger ikke feedback i form af likes og følgere, ligesom kommunikatørerne gør.

Et godt eksempel er bloggeren Chiara Ferragni, som bruger sin Instagram til at vise sine daglige aktiviteter og rejser.

3. Selvpromoteren

Selvpromoteren er den gruppe selfie-tagere, som elsker at dele hele deres liv. De vil gøre alt for at blive set i et positivt lys.

I denne kategori ser vi mange berømtheder, blandt andre Taylor Swift og Hadid-søstrene tilhører denne gruppe.

Så hvis du elsker at dele alt på de sociale medier, tilhører du også denne kategori.