Love Actually 2: Den romantiske komedie vender tilbage

Efter 14 år kommer opfølgeren til julefilmen over dem alle. Love Actually vender tilbage – i et nyt format

© Love Actually

Love Actually er en af de absolut bedste julefilm nogensinde – og den kan sagtens ses hele året rundt.

Og nu er der gode nyheder til alle Love Actually-fans! Til foråret kommer der nemlig en opfølger til filmen, som første gang ramte biograferne tilbage i 2003.

Mange af skuespillerne fra den originale film skal være med i opfølgeren, så vi kan altså se frem til et gensyn med både Hugh Grant, Keira Knightley og Colin Firth, når de indtager deres gamle roller.

Hvad laver karakterne mon i dag?

Den nye udgave af Love Actually er (desværre) ikke en hel spillefilm, men en lille kortfilm, hvor historien om vores yndlingskarakterer udspiller sig i 2017.

Opfølgeren bliver lavet for at støtte et rigtig godt formål, nemlig Red Nose Day, som samler penge ind til bekæmpelse af fattigdom, og instruktør Richard Curtisglæder sig:

“Jeg havde aldrig drømt om at lave en opfølger til Love Actually, men jeg tænkte, at det kunne være sjovt at lave ti minutter og se, hvad alle karaktererne laver i dag.”

Opfølgeren til Love Actually bliver vist på BBC i England 24. marts og på NBC i USA 25. maj, og mon ikke vi også får den at se herhjemme.