Når det mest naturlige bliver gjort skamfuldt
Det er World Breastfeeding Week denne uge og Costumes klummeskribent slår et slag for den offentlige amning
Jeg har altid tænkt på Danmark som et sted, hvor man (trods jantelov) kan være sig selv, hvor børnene må lege nøgne på stranden, og hvor man frit må amme uden at skulle se sig over skulderen. Hvor man ikke er bange for nogen eller noget – hverken bryster eller babyer. Men trods der er en mediestorm hver tredje år om amning, og caféerne har fjernet de fascistiske “amning forbudt”-skilte, er det stadig tabu – så selv WHO har erklæret denne uge global ammeuge.Men hvornår blev det så farligt at amme? Forleden sad jeg på en udendørscafe med tre tidligere kollegaer og drak kaffe, komplet med barnevogne. Min baby vågnede og istedet for at gå igang med at amme, fik jeg helt automatisk spurgt selskabet, om det var “OK”, at jeg gav hende en tår mælk. Jeg blev mødt af tre “selvfølgelig’er” – men tænk alligevel, at jeg spurgte om lov til det mest naturlige i verden. Kort efter vågnede baby nummer to, hvis mor rødmende erkendte, at hun aldrig havde ammet udenfor. Det åbnede for en snak om, hvorfor man altid er forsigtig og føler sig sårbar ved amning, og hvorfor man altid frygter at få en led kommentar fra en fremmed.Så dukkede en amme-mor op og fortalte, at hun kun får kold aftensmad, efter hun har født, da hun ikke bryder sig om at amme ved bordet – hjemme hos sig selv, sammen med sin kæreste. Hun føler sig akavet, når hun ammer, når der bliver spist – lidt ligesom hvis hun sad og spiste på toilettet. Hvorfor, spørger jeg, er det ikke det mest naturlige i verden, at ungen spiser samtidig med alle andre i husstanden? Hvad skete der, Danmark – det er 2016?
Hvorfor er det, at mange stadigvæk finder det grænseoverskridende at amme frit – hvor som helst, når som helst? Hvorfor er bryster æstetiske og dejlige, lige indtil der kan komme mælk ud af dem? Er det barnet, der er ulækkert? Eller mælken? Jeg kender personligt ingen kvinder, der ikke ammer diskret. De fleste føler sig blottede i situationen og derfor sårbare. De hverken lufttørrer, sprøjter upassende med mælk eller flirter med forbipasserende i processen. Hvem er freaken her; os “krænkende” ammere eller dem, der føler sig krænket? Det virker neurotisk. Fik de ikke mælk selv engang?Der er også hidsige meninger om, hvor gamle børn må være, når de ammes, før det er “ulækkert” eller “forkert”. Er brysterne måske mere ulækre, når barnet bliver ældre? Er barnet mere ulækkert, fordi det er ældre? Tror man, at mælken er ældre, og derfor mere ulækker? Og hvorfor kommer det andre end forældrene ved? Hvem er det, der seksualiserer det; de ammende eller de forargede? Jeg tror i virkeligheden, at det handler mere om, at man ikke må have grimme bryster og være tyk, mens man ammer. Præcis ligesom, at man helst skal holde sig fra bikini på stranden, hvis man har appelsinhud og kejsersnit-ar. Photoshop-virkeligheden har desværre overtaget mange øjnes æstetiske domme.
Min datter er syv måneder i dag. Jeg ammer stadig og jeg agter at gøre det, så længe det passer mig. Og hvor længe det er, kommer kun mig selv, min baby og hendes far ved. Jeg ammer stort set overalt: Stående, på caféer, restauranter og alt ind i mellem. Jeg spørger aldrig om lov, ligesom jeg ikke spørger, om jeg selv må spise eller tisse eller trække vejret. Jeg ammer diskret, for jeg respekterer, at der er visse, der, uanset årsag, ikke bryder sig om at se mine bryster. På den måde slipper jeg også for, at fremmede kigger. En enkelt gang følte jeg mig så utilpas ved situationen, at jeg ammede på et toilet. En meget uværdig oplevelse både for mig selv og min datter. Jeg spiser heller ikke selv på toilettet, så det vil jeg ikke byde min datter. Cirka en gang hvert tredje år er der debat om amning i det frie rum, efter at flere café- og restaurantejere har indført ammeforbud. Ammeforbudet er lovligt, da caféer og restauranter falder under den private ejendomsret. Dog må man ikke diskriminere i forhold til køn, alder, religion eller seksuel orientering. Men man må åbenbart diskriminere mod babyer? Absurd! Fordi de ikke køber deres mad på stedet?Nej, alle spædbørn kan ikke bare få en sutteflaske, da det langt fra er alle spædbørn, der kan finde ud af at drikke af flaske. Til café- og restaurantejerne kunne man foreslå, at de lavede en maksimum-besøgstid på eksempelvis to timer, så de slap for at have mødregrupper hængende hele dagen til at skræmme andre kunder væk, samt et krav om, at klap-og barnevogne skal blive udenfor. Kunne man da ikke gå på kompromis og forslå, at man må amme frit, så længe man er dækket til – det er ikke så svært at dække sig med en stofble. Burde ammeforbud ikke forbydes?
Men hvor er debatten blevet af? Hvorfor bliver der ikke appelleret til politikerne om at lave et lovforslag, der støtter de ammende. Vi ved, at amning styrker spædbørns immunforsvar og nedsætter risikoen for infektionsfare ved smitsomme sygdomme. Vi ved, at der er signalstoffer i babyernes spyt, der kommunikerer, hvad de har brug for af antistoffer, vitaminer og andet gennem brystvorten. Vi ved også, at der ikke er nok, der ammer. Vi ved, hvor vigtigt det er at få amningen succesfuldt igang lige efter fødslen – og at det kræver vejledning fra de sundhedsprofessionelle. Alligevel bliver der sparet, og de fødende bliver sendt hjem uden den nødvendige vejledning og opfølgning. Nogen forstår det. Blandt andre WHO og UNICEF. Det er international ammeuge nu, og fra 1. - 7. august sættes der fokus på amning og på at forbedre sundheden for babyer verden over. Sundhedsstyrelsen og Institut For Folkesundhed anbefaler amning, da der er mange og åbenlyse fordele. I Danmark anbefales amning som eneste kost de første seks måneder af livet, derefter delvis amning minimum det første leveår. (WHO anbefaler delvis amning i minimum de første to leveår). Alligevel stopper halvdelen af mødrene i Danmark med at amme allerede efter fire måneder. Hvorfor?Lad os amme frit igen. Over det hele. Ammeforbud burde simpelthen forbydes.Ugens klumme er skrevet af model og grundlægger af Nui Cph, Sara Maria Dyrberg – læs mere om Sara her. Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning.
