De bedste venindeferier på budget

Trænger du og din veninde til at komme på en venindeferie? Vi har herunder samlet de bedste destinationer til din næste veninderejse – og de er ovenikøbet budgetvenlige.

Ferie med veninder i Europa

Veninderejse til sydfrankrig

© Joséphine Løchen

Veninderejser og venindeferier

Drømmer du og din veninde om et lille afbræk fra en travl hverdag? Vi har her samlet 10 fantastiske rejsedestinationer til jeres næste veninderejse, som alle er perfekte til en omgang selvforkælelse.

Heldigvis behøver en ferie med din veninde ikke at være dyr – I kan nemlig komme til alle de nævnte destinationer for under 6.000 kroner per person. Så nu er spørgsmålet bare, hvor jeres næste venindeferie skal gå til?

Tager I en venindetur I Danmark, skal I tjekke disse skjulte perler ud.

1. Venindetur til Marrakech, Marokko

Marrakech er med tiden blevet en mere og mere populær rejsedestination, og der er masser at opleve for dig og din veninde. På en veninderejse til Marrakech vil I kunne opleve utroligt smuk arkitektur – og tager I dertil, bør I bo på en af de lokale riads. Det er hoteller, som er bygget op om atriumgårde med de smukkeste farver og mønstre, som skaber en fin, autentisk stemning.

I byens smalle stræder vil I kunne opleve en masse hyggelige caféer og små butikker. Og er I modeinteresserede, ville dette være den perfekte veninderejsedestination: Byen er nemlig kendt for Jardin Majorelle, der er den franske designer Yves Saint Laurents hus, som I har mulighed for at besøge.

Priseksempel fra Atlantis Rejser: 1 uge med direkte fly og hotel fra 4.388 kroner per person på 4* Riad El Youssoufi inklusive morgenmad.

Venindeferie til Marokko

Venindetur til Marrakech

© Barbara Egholm

2. Veninderejse til Barcelona, Spanien

Hvad mere behøver du på en vellykket venindetur end en kande sangria, lækker tapas og din bedste veninde? Ikke så meget andet, hvis du spørger os. Barcelona er den oplagte veninderejsedestination til jer, der ønsker at kombinere det bedste fra to verdener: strand- og storbyferie.

Byen er derudover fyldt med arkitektonisk vidundere – herunder den berømte kirke La Sagrada Familia. Bevæger I jer ind mod centrum, kan I gå langs Ramblaen og få stillet både jeres shoppelyst og sult. Ønsker I at slappe af og slå benene op, kan I nemt gøre det på det fire kilometer lange strandstykke, som kan nås på gåben, og når mørket faldet på, kan I tage et kig på nattelivet, som klart også er et besøg værd. Drømmer I om en venindetur i Europa, er Barcelona et oplagt valg.

Priseksempel fra Atlantis Rejser: 5 dage med direkte fly og med hotel fra 2.395 kroner per person på 4* Hotel 4 Barcelona

Ferie med dine veninder i Europa

Veninderejse til Barcelona

© Mie Christensen

3. Venindetur til Budapest, Ungarn

Budapest er det perfekte sted til venindetur på budget, hvor I både kan spise og drikke billigt. I byen kan du nemlig få en liter øl til blot 15 kroner og Michelin-mad til cirka 100 kroner per ret.

Budapest er en by, der bestemt ikke bør overvejes som destination til jeres næste venindetur – den byder nemlig både på shopping og afslapning i stor stil. Og eftersom byen ikke ligger længere end to timers flyvetur fra Danmark, er det den perfekte veninderejsedestination til en minitur – og så er byen ovenikøbet billig at rejse til.

Floden Donau løber gennem byen og deler den op i to dele: Buda og Pest. På Pest-siden vil I opleve, at der er mest gang i den, både om dagen og natten. Derudover er der en masse restauranter, barer og shoppemuligheder. Buda-siden er derimod den mere rolige og gamle bydel, hvor I finder eksklusive hoteller og lækre kurbade – Budapest er kendt for netop sine flere end 80 kurbade, så er formålet med jeres venindetur at komme helt ned i gear, er den ungarnske by bestemt et besøg værd.

Priseksempel fra Spies: 4 dage med fly og hotel fra 5. 248 kroner per person på 4* Aquincum Hotel Budapest.

Venindetur til Budapest

Ferie med veninder i Budapest

4. Veninderejse til Sardinien, Italien

I Italien kan du få super lækker pizza og pasta, og alene dét er i vores optik grund nok til at vælge landet som destination til jeres næste venindetur.

Her kan I overveje at aflægge øen Sardinien et besøg, hvor vandet er smaragdgrønt, og stemningen emmer af autentisk italiensk charme. Øen byder derudover på en masse fede aktiviteter, lige fra snorkling til gode spisesteder og lange, hvide sandstrande.

Får I på venindeturen lyst til at være mere aktive, er der også rig mulighed for at besøge naboøen Korsika – hop blot på en båd fra havnen og nyd en dag på den smukke ø.

Nedenfor har vi fundet et hotel i den hyggelige og charmerende by Alghero, som er placeret ved stranden og tæt på centrum, så I får det bedste fra begge verdener.

Priseksempel fra Solfaktor: 1 uge med direkte fly og hotel fra 3.718 kroner per person på 4* Alghero Vacanze.

Veninderejse destination, Sardinien

Ferie med veninder

5. Venindetur til Amsterdam, Holland

Amsterdam, som også bliver kaldt ‘nordens Venedig’ på grund af de mange smukke kanaler, der går gennem byen, er perfekt til en hyggelig venindetur i Europa. Byen har meget at byde på med sine høje, smukke kanalhuse og kunstmuseer samt gode shoppemuligheder.

Ønsker I på jeres venindetur at opleve byen fra andet end gåben, kan I leje cykler på nærmest hvert et gadehjørne. Amsterdam er også perfekt til en venindeferie, hvis I ønsker at feste lidt – der er i hvert fald mange natklubber og barer at finde i nattelivet.

Priseksempel fra Spies: 4 dage med fly og hotel fra 4.964 kroner per person på 3* XO Hotels Blue Square.

Venindetur til Amsterdam

Venindeferie i Europa

6. Veninderejse til Kreta, Grækenland

Er I til en rigtig charterferie med garanti for sol, strand og total afslapning, er de græske øer – herunder Kreta – en oplagt destination til den næste rejse med dine veninder. Byen, Chania, er den anden største by på Kreta og byder på et skønt by- og natteliv. Derudover vil I på jeres venindetur opleve en masse gode græske tavernaer – og hvem siger nej til feta, gyros, tzatziki og alle de andre lækre græske traditionelle retter?

Priseksempel fra Detur: 1 uge med fly og hotel fra 3.398 kroner på 4* Solimar Dias Hotel.

Venindetur til kreta

Ferie med veninder til Kreta

7. Venindetur til Marseilles, Sydfrankrig

Marseilles er Frankrigs næststørste by og emmer af kultur og tradition. Vil du gerne på ferie med dine veninder, er Marseilles et oplagt sted at tage til – her kan I nemlig få en venindetur i Europa, der kan lidt af det hele. Gå på opdagelse i byens mange gamle bygninger og gader, smag på den lokale fiskesuppe, og tag en afslappet dag ved stranden. Marseilles har enormt meget at byde på, hvis I er til kultur og middelhavsmad. Måske Marseilles skal være den næste destination til en veninderejse?

Priseksempel fra Expedia: 1 uge med fly, hotel og morgenmad fra 4.762 kroner per person på 4* Hptel Mercure Marseille Canebiere Vieux-port.

Ferie med veninder i Europa

Veninderejse til sydfrankrig

© Joséphine Løchen

8. Veninderejse til Istanbul, Tyrkiet

Vil du gerne prøve noget andet end de sædvanlige turistmagneter som Grækenland, Italien og Frankrig? Så kan du med fordel booke din næste venindetur til Istanbul i Tyrkiet. Istanbul er en meget smuk by, der bugner med kunst, kreativitet og lækre restauranter. Ønsker du en ferie med dine veninder, hvor I kan se en masse seværdigheder, skal I helt sikkert rette jeres blik mod Istanbul – her er der nemlig tonsvis af gratis seværdigheder, som bestemt er et besøg værd. Lad din næste veninderejses destination være Istanbul, og se frem til et ophold i en smuk by med masser af historie.

Priseksempel fra Spies: 4 dage med fly og hotel fra 4.718 kroner per person på 4* Amber hotel.

Ferie med veninder i Istanbul

Veninderejse til Istanbul

9. Venindetur til Paris, Frankrig

Paris har enormt meget at byde på, lige fra shopping og museer til lækre restauranter og cafeer. Tager du på ferie med dine veninder i Paris, skal I helt sikkert se Eiffeltårnet, tage på det berømte museum Louvre og gå en tur i de hyggelige gader. Og er I vilde med mode, så er Paris den oplagte destination for jeres veninderejse, da Paris er et sandt mekka for netop dét.

Priseksempel fra Spies: 3 dage med fly, hotel og morgenmad fra 3.735 per person på 4* Hotel Le 123 Elysees.

Veninderejse destination

Ferie med veninder i Paris

10. Venindetur til London, Storbritannien

Røde busser, pubs og fish’n’chips i lange baner må være noget af det, som Storbritannien er allermest kendt for. Men London har meget mere at byde på og kan være den perfekte rejsedestination for en venindetur. London er kendt for at være en meget travl og larmende by, men kan faktisk meget mere end det. Besøg for eksempel Notting Hill eller Kensington for en mere afslappet atmosfære og hyggelige caféer, og er I til shopping, bør I aflægge Oxford Street eller et af byens mange stormagasiner et besøg. Er vejret godt, kan I med fordel tage i en park og spise en lækker hjemmelavet picnic.

Priseksempel fra Spies: 3 dage med fly og hotel fra 3.377 kroner per person på 4* Hotel Citadines South Kensington.

Ferie med veninder i London

Veninderejse til London

Læs også: Husk at få det hele med på turen med Womans ultimative pakkeliste til alle typer ferier.