Så overdådig er Chanels nye krystalbutik

Planlægger du snart at lægge vejen forbi en Chanel-butik, så lad det være den nyeste i Amsterdam, som er bygget af glas!

Foto: Daria Scagliola & Stijn Brakkee

Foto: Daria Scagliola & Stijn Brakkee

Chanel er kendt for sin ekstravagance og med den nye butik i Amsterdam, beviser modehuset endnu en gang, at de er en af verdens førende luksusbrands. Selvom der findes mange vilde luksusbutikker rundt omkring i verden, er denne Chanel-butik mere end imponerende, fordi facaden i sig selv er et lille kunstværk lavet udelukkende af glas.

Chanels glasfacade er den første af sin slags, som er lavet af glasmursten / Foto: Daria Scagliola & Stijn Brakkee

Hele facaden er altså udgjort af glasmursten, som er blevet støbt individuelt og er derefter blevet bygget op til en glasmur, der langsomt opløses og blender ind i de rigtige mursten i toppen af bygningen. Denne konstruktion er den første af sin slags, og her på Costume er vi meget betagede af resultatet.

I videoen nedenfor kan du se, præcist hvordan den smukke facade blev til, og vi kan godt love for, at det er imponerende.

Skal du til Amsterdam, må du endelig huske at lægge vejen forbi denne smukke butik – uanset om det er for at shoppe eller for bare at nyde synet af glasfacaden.