Se Emma Watsons lookalike, som er gået viralt

Megan Flockharts Instagram er gået amok det sidste stykke tid, for der er ingen tvivl om, at hun til forveksling ligner Emma Watson. Bedøm selv lige her

Emma Watsons dobbeltgænger Megan Flockhart
© Glamour UK

Emma Watson blev for mange af os et kæmpe idol, da vi første gang stiftede bekendtskab med hende som den kloge, stædige og seje Hermione Granger i Harry Potter-filmserien.

Hun er kun blevet endnu sejere nu, hvor hun lever op til sin idolstatus og kæmper for kvinders rettigheder verden over. Og så kan vi slet ikke vente med at se hende som Belle i Disneys filmatisering af Skønheden og Udyret.

Derfor er vi også fuldstændig oppe at køre over, at Emma Watson har en dobbeltgænger!

Mød Megan Flockhart, der kommer fra Glasgow og ligner Emma Watson til forveksling, lige fra de markante øjenbryn til fregnerne over næsen. Hvad vi kan se ud fra hendes Instagram-profil, er hun kæmpe fan af skuespillerinden, men hun er også – ganske forståeligt – noget af en Harry Potter-nørd!

Hvor er vi bare heldige, at vi nu har to af dem. Se den anden Emma Watson/Hermione Granger lige her.