Se stjernerne i gamle reklamefilm

Se en hot Brad Pitt i bar overkrop for Pringles og en meget ung Leonardo DiCaprio, der blæser bobler for tyggegummimærket Bubble Yum

Foto: Wenn.com

Foto: Wenn.com

Har du nogensinde undret dig over, hvordan stjernerne så ud, før de var overbetalet hollywoodstjerner med Oscar-nomineringer i ryggen?

Det har vi, og derfor har vi fundet ni sjove reklamer, der netop viser, hvordan eksempelvis Leonardio DiCaprio, Lindsay Lohan og Ben Affleck startede skuespillerkarieren ved at medvirke i reklamer for alt fra Jell-O til Burger King.

Se de sjove reklamevideoer her, og glæd dig over, at alle skal starte et sted – selv stjernerne.

Psst ... Se endnu flere stjerner som unge på deres første tur ned af den røde løber

Sarah Michelle Gellar for Burger King

Inden Sarah Michelle Gellar blev kendt som vampyrdræber i hitserien Buffy, var hun med i denne reklame for Burger King.

Ben Affleck for Burger King

Ben Affleck har også tjent penge på at være med i reklamer for den berømte burgerkæde Burger King i 1989.

Vi elsker i øvrigt hans smarte biltelefon og friske frisure.

Lindsay Lohan for Jell-O

Inden verden fandt ud af, at Bill Cosby nok ikke var så hyggelig, som han ellers virkede til at være, var han og en meget ung Lindsay Lohan med i en reklame for Jell-O. Desværre har Lohan siden haft sine egne problemer med både afvænning og fængselsdomme.

Mila Kunis for legetøjsbutikken Lisa Frank

Inden Mila Kunis fik gang skuespillerkarrieren og Ashton Kutcher, kunne hun ses som 12-årig med stort hår i en reklame for den amerikanske legetøjsbutik Lisa Frank.

Leonardo DiCaprio for Bubble Yum

I 80'erne var lille Leonardo DiCaprio åbenbart rigtigt glad for at lave tyggegummibobler, i hvert fald hvis man skal tro denne reklame, han medvirkede i for Bubble Yum.

Brad Pitt for Pringles

Hvis du hungrer efter at se en ung Brad Pitt, der render rundt i bar overkrop og lækkert hår, er denne Pringles-reklame helt sikkert noget for dig.

Heldigvis for Brad Pitt har karrieren budt på større jobs siden da.

Kristen Stewart for Porsche

En ung Kristen Stewart i en Porsche-reklame, langt inden hun lavede reklamer for Chanel, og kyssede på alles favoritvampyr i Twilight-filmene.

Britney Spears for Maull's Barbercue

Her ses lille Britney Spears i blå kasket.

Et par år senere fik verden meget mere at se og høre til Britney Spears, da hun slog igenenm med sangen Hit Me Baby One More Time.

Meg Ryan for Burger King

Måske giver det held at være med i en Burger King-reklame, fordi flere af de store stjerner har åbenbart startet karrieren ved at reklamere for denne burgerkæde.

Her er det en ung Meg Ryan, som spiller en Burger King-ekspedient.

GÅ IKKE GLIP AF NOGET!