© HBO / Big Little Lies

Verdens største filmstjerne medvirker i Big Little Lies sæson 2

Glæder du dig også til anden sæson af Big Little Lies? Nu er der endnu mere at se frem til, da denne Hollywood-stjerne bliver en del af castet

25. januar 2018 af Josefine Klint

Denne artikel indeholder spoilers fra Big Little Lies’ første sæson.

Meryl Streeps karriere kører stadig på fuldt blus, hvilket netop er blevet stadfæstet med skuespillerindens 21. Oscar-nominering. 

Og det er ikke kun det store lærred, der får fornøjelsen af stjernens skuespilstalent, da det netop er blevet afsløret, at Meryl Streep medvirker i anden sæson af den anmelderroste HBO-serie Big Little Lies. 

© Wenn.com

Serien har i forvejen en imponerende rolleliste, der inkluderer Reese Witherspoon, Nicole Kidman, Shailene Woodley og Alexander Skarsgård. Streep skal spille rollen som Mary Louise Wright, der er mor til den afdøde Perry Wright (Alexander Skarsgård). Ifølge Vulture.com er Streeps nye karakter “bekymret for sine børnebørns ve og vel efter sønnen Perrys død,” derfor tager hun “til Monterey i søgen på svar.”

Hvilke svar Mary Louise finder i Monterey vil desværre forblive uvist, indtil sæson to får premiere i 2019, men ud fra første sæsons utrolige succes, er det al ventetiden værd. 


ALT DET, DU IKKE MÅ GÅ GLIP AF 

Måske er du interesseret i ...

Seneste