12 ting i dit hjem, du bør smide ud med det samme

Det er tid til at rydde ud – og disse ting vil du helt sikkert ikke komme til at savne. Lad oprydningen begynde!

© Ikea

Dit hjem startede med at være så ryddeligt, men pludselig hober flere og flere ting sig op rundt omkring.

Det kan være svært at vurdere, hvor man skal starte oprydningen – derfor får du her et overblik over 12 ting, som du med sikkerhed ikke vil fortryde at skille dig af med.

tracy thomas 56810 unsplash

© Tracy Thomas

1. Tupperware, der er over 10 år gammelt

Du har formentlig en betydelig samling Tupperware-skål, der engang havde et låg, liggende bagerst i køkkenskabene. Ryd ud i samlingen med det samme.

2. Flasker med alkohol, som ingen har rørt i over to år

Har du en flaske med alkohol stående et sted, som enten er blevet glemt, eller som bare ikke lige var det bedste til festen? Fjern den, og der vil blive plads til noget af det, du rent faktisk godt kan lide.

3. Pakker med soyasauce, der ligger på hylden i køleskabet

Hvis du ikke brugte dem, da du bestilte sushien, får du dem formentlig heller ikke brugt i fremtiden.

mauricio santos 512974 unsplash 09

© mauRÍCIO santos

4. Opladere fra dine gamle telefoner, der ikke virker mere

De fylder i skuffen og du får ikke brug for dem igen. Det samme gælder dine gamle telefoner.

5. Fjernbetjening til ting, du ikke længere ejer

Hvis du ikke længere ejer stereoanlægget, har du heller ikke brug for den tilhørende fjernbetjening.

6. Gamle ulæste magasiner

Du læser og genlæser selvfølgelig altid dit nummer af Costume, men alle de andre magasiner, der stadig ligger uberørte i en bunke, kan du lige så godt give videre.

7. VHS-båndene

Filmene findes formentlig på en streamingtjeneste, og i øvrigt kan du ikke huske, hvornår du sidst så en af dem. Hvis du er rigtig hårdhændet, dropper du også din DVD-samling.

raphael lovaski 532696 unsplash

© Raphael Lovaski

8. Din toiletbørste

Hvis den mere end tre måneder gammel, skal den skiftes ud.

9. Produkter, der næsten er tomme

Du har sikkert allerede købt en ny creme, fordi det var nemmere end at skulle klemme det sidste produkt ud af embalagen.

10. Makeup, du ikke har brugt i et år

Hvis du ikke har fundet en lejlighed til at gå med den lilla læbestift eller perlemorsøjenskygge, bør du smide håndklædet i ringen – og makeuppen i skraldespanden. I øvrigt er det meget sandsyligt, at produkterne har overskredet deres udløbsdato.

11. Gamle sneakers

Et par slidte kondisko er gode at have til sommerhusture og oprydningsdage, men du behøver altså ikke at have fem par stående.

12. Tøj med huller eller pletter, som ikke kan komme af

Selvom den hvide T-shirt er komfortabel, får du den alligevel ikke på. Aflevér i stedet dit plettede tøj til et initiativ som H&M Garment Collecting, så får det nyt liv og du slår samtidig et slag for en mere bæredygtig modebranche.