Er du træt af billedevæggen, så prøv en af disse idéer i stedet

Er det tid til at prøve noget nyt?

© @hiltoncarter/Pinterest

I efterhånden en håndfuld år har billedevæggen med blandet kunst, fotos og minder været i høj kurs i indretningen, men måske har du stirret dig blind på den og er klar til at prøve noget nyt?

For selvom det er nemt at skifte motiv i rammerne, og skabe en lille forandring, så skal der nogle gange lidt mere til. Det kunne for eksempel være en af følgende fine idéer.

Paneler

Lav for eksempel felter med paneler på væggen, som du maler i samme farve som din væg. Vælg en vild farve eller gå efter en af de populære mørke varianter, der er i høj kurs lige pt og kan skabe dybde i din indretning.

Din hobby

Brug ting i stedet for billeder og udstil dem på den væg, der mangler lidt lir. Det kan for eksempel være gamle kameraer, fordi du elsker at tage billeder, det kan være særligt sportsudstyr, dine yndlingsmagasiner eller garn i flotte farver. Her kan du se nogle fine bud.

Spejle

Du kan også vælge at dekorere væggen, hvor du tidligere havde dit minigalleri, med spejle. Enten ét stort, flot et eller et mere kunstnerisk udformet et af slagsen, der virkelig skaber blikfang.

[](https://www.pinterest.com/pin/839991767971990987/)

Planter

Hvis du har lidt tålmodighed eller selv giver dig i kast med at vikle, kan en grøn plante, der har taget flugten op langs væggen også være en smuk, organisk og effektfuld måde at dekorere et større stykke væg eller du kan plante eller spire i flere forskellige krukker og glas og lade det brede sig med tiden.