Sådan indretter du en gang
© Pinterest

Ikea-hacks til indretning af den lille gang

Det er langt fra os alle, der er velsignet med et rum dedikeret til jakker, nøgler og andet habengut. Vi har samlet de bedste, prisvenlige løsninger til at få mest ud af den lille entré

10. september 2017 af Josefine Klint

Der er ikke noget som at komme hjem til et ryddeligt hjem efter en lang dag. Dog kan det være svært at holde hjemmet pænt, når man bor på få kvadratmeter. 

Særligt den lille gang eller entré kommer med en række udfordringer, når det kommer til indretning. Her skal både være plads til sko, overtøj andet habengut, selvom pladsen er trang. 

Hemmeligheden bag den ryddelige gang er at udnytte alle muligheder for opmagasinering og finde de smarte løsninger.

Vi har samlet de bedste Ikea-hacks til din gang, der gør det lettere at rydde op. 

De rigtige skoskabe

Sko kan hurtigt komme til at rode og fylde hele gulvarealet. Med de smarte og ultrasmalle skoskabe kan du opbevare en masse sko, uden at skabet fylder ud i rummet.

Du skal bruge: Trones skoskabe 259 kr. for tre stk.  

Vandret ophæng 

Selvom stangen og krogene er ment til køkkenet, kan den sagtens bruges i gangen. Den meget prisvenlige løsning gør det mere overskueligt at finde sit overtøj og har også plads til tasker, der ellers ville stå på gulvet. 

Hvis du vil være ekstra praktisk, kan du købe en lille bestikholder til at lægge dine nøgler i, så de altid er lette at finde. 

Du skal bruge: Fintorp stand 49 kr. // Fintorp kroge 29 kr. // Bestikholder 45 kr. 

Udnyt længden, og spar i bredden

Gange er oftest lange og smalle. Det er derfor vigtigt ikke at indrette med møbler, som fylder ud i rummet. Brug en lang Ikea hylde som bord ved at montere to ben på. Så har du både plads til nøgler og post.

Du skal bruge: Lack hylde 129 kr. // Adils ben 25 kr. 

Skab siddeplads med en hylde

Det er rigtig rart at kunne sidde ned og snøre sine sko, men en sofa eller stol vil fylde for meget i den lille gang. Brug i stedet en Kallax-reol som siddeplads, og indret med puder. Samtidig kan hylden benyttes som opbevaring med nogle fine kasser, der gemmer rodet væk.

Du skal bruge: Kallax hylde 299 kr. // Tjena kasse 29 kr. 

Fra boghylder til skabe

Ikeas bogreoler har ofte masser af hylder. Tricket er her at tage nogle af hylderne ud og bore et par knager i. Således kan du tilrettelægge hylderne, så de passer præcis til dine præferencer. Har du for eksempel en masse sko? Så lav ekstra hylder hertil.

Du skal bruge: Billy reol 249 kr. // Elvari krog 15 kr. for 2 stk. 


ALT DET, DU IKKE MÅ GÅ GLIP AF 

Måske er du interesseret i ...

Seneste