Sådan gør du dit hjem hyggeligt til vinteren
© Pinterest / Nordicdesign.ca / Theonlylivinggirlinnew-york

Sådan gør du dit hjem hyggeligt til vinteren

De kolde måneder kan føles mørke og lange – derfor skal du skrue op for hyggen. Vi viser dig, hvor let du kan skabe den rette stemning med din indretning

20. november 2016 af Diana Bjerregaard Kristensen

De kolde vintermåneder kan føles noget mørke og lange, og vi bruger mere tid indendørs. Det betyder, at vi bør gøre ekstra meget ud af at skabe hygge i vores hjem. 

Derfor giver vi dig disse nemme indretningstips til, hvordan du kan gøre dit hjem hyggeligt her til vinter, så den ikke føles nær så lang.

1. Indret med en varm palet

Skift nogle af dine lyse boligfund ud med efterårsfarver – det behøver ikke være noget stort, men en tilføjelse af en mørk bordeaux-farvet vase eller et tæppe skaber den rette stemning til vinter.

2. Velour og fokus på teksturer

Om vinteren kan du også sætte ekstra fokus på at mikse forskellige teksturer – som for eksempel det populære materiale velour. Skab hygge i stuen med en enkelt velourpude, eller kør stilen ud med en velourskammel

3. Stemningsfuld belysning

Den helt rigtige belysning kan skabe en hyggelig stemning i hjørner og kroge. Du kan med fordel vælge at gøre brug af en fin lyskæde, da den meget nemt kan hænges op forskellige steder i dit hjem.

4. Få naturen ind i dit hjem

Du kan nemt skabe en efterår- og vinterstemning ved at hente elementer af naturen ind i dit hjem. Brug for eksempel grene eller grankogler fra dine gåture i skoven til at pynte op med – og husk også de levende lys. 

5. Tæpper til at holde dig varm 

I kulden hører der sig selvfølgelig også tæpper til, så du kan holde varmen, hygge i sofaen med en kop te og læse dit yndlingsmagasin

Så er du godt forberedt til en hyggelig vinter.

Måske er du interesseret i ...

Seneste