Costumes fødselsdagsnummer + gaver til dig

Hurra – vi fylder 15 år. Og det skal fejres med et nyt magasin og masser af fødselsdagsgaver til dig

1. juni 2017 af Redaktionen

Det var med et ønske om at lave Danmarks største og mest toneangivende modemagasin, at Costume blev lanceret i maj 2002.

Selvom 15 år er gået, er målet det samme, og vi på Costume lægger stadig et stort arbejde i at præsentere dig for tidens største, mest inspirerende og brugbare tendenser.

I dag lander vores store fødselsdagsnummer, som er fyldt med fødselsdagsgaver til dig. Sammen med magasinet får du nemlig en specialdesignet notesbog fra Julie Fagerholt/Heartmade og Bo Bedres Guldnummer. Derudover skal du holde øje med Costume.dk/fødselsdag, hvor du i løbet af juni kan deltage i en lang række konkurrencer med uimodståelige præmier. 

Månedens magasin er vanen tro spækket med masser af modeguides, denne gang til de fineste sommerkøb og bedste udsalgsfund. Du kan også se 15 modeglimt, vi husker fra vores 15 år, møde tre inspirerende kvinder, der har været en del af Costumes historie, komme tæt på tv-værten Petra Nagel, se de 15 eneste beautyprodukter, du har brug for — og meget meget mere.

Se noget af alt det, du skal glæde dig til, i videoen, og fang det nye Costume i din lokale bladkiosk fra i dag. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste