Drømmer du om en fremtid i mode- og magasinbranchen? Og brænder du for at være kreativ og møde en masse nye mennesker? Så er du landet det rigtige sted!
Costume søger en ny modepraktikant til vores redaktion, som er klar til at blive en del af et engageret, ambitiøst og dynamisk team.
Du får dine egne ansvarsområder, og dit arbejde vil spænde fra at assistere på fotoskydninger, hjælpe modeteamet med at producere sider til magasinet, have ansvar for Costumes moderum, deltage i møder og repræsentere Costume hos forskellige brands, pr-bureauer, til events og meget, meget mere.
OM DIG
Du brænder for mode og finder magasinverdenen spændende og interessant. Du er vild med at møde nye mennesker og ikke bange for at tage ansvar.
Du trives i en afvekslende hverdag, hvor tempoet kan være højt, og du forstår at have mange bolde i luften – også når der er travlt.
Til gengæld tilbyder vi et sjovt, spændende og lærerigt praktikophold, hvor du vil få stor praktisk erfaring, gode udviklingsmuligheder og løbende sparring.
SØG STILLINGEN
Lyder det som noget for dig? Så send CV og ansøgning til Costumes assisterende moderedaktør, Marie Heyman, på marieh@costume.dk.
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Praktikstillingen kræver, at du er under uddannelse og er berettiget til S.U. Stillingen er ulønnet og varer i fem-seks måneder. Praktikstillingen omfatter 25-37 timer om ugen alt efter skolegang og fritidsarbejde, og arbejdspladsen ligger på Frederiksberg. Opstart i januar 2019.