Costumes store kvindenummer

Mød stærke, ambitiøse og inspirerende kvinder anno 2017 i det nye nummer af Costume, der er på gaden nu

© Costume 179

I dag lander det nye nummer af Costume, som denne gang er dedikeret til inspirerende danske kvinder.

Du kan blandt andet møde Rikke Tyle Demming, der har opsagt sin karrierestilling og helliget sig familien, Barbara Potts og Cathrine Saks, der droppede sabbatår og fritid for at blive selvstændige, og Anne Bøtter, som har brudt med forventningen om den traditionelle kernefamilie og fået en regnbuedatter med et homoseksuelt par.

Derudover får du et overblik over sæsonens mest hypede key items og to inspirerende modeserier, der både præsenterer forårsfornemmelser og det bedste inden for dansk design.

Du kan også glæde dig til at læse Lady Dianas fascinerende historie samt en introduktion til 24 skønhedsingredienser, som er værd at kende.

I magasinet får du desuden muligheden for at vinde en eksklusiv taske fra Victoria Beckham til en værdi af 11.500 kroner.

Smugkig i det nye Costume 179 i videoen herunder, og fang magasinet i din lokale bladkiosk fra i dag.