Nyt nummer af Costume: Efterårsklar

Gør din garderobe efterårsklar + Sådan får du 3 af sæsonens frisurer

Pencilskirtet, striktrøjen og prikker. Det er nogle af de ting, der står på sæsonens tjekliste. I det nye nummer af Costume, der udkommer torsdag 18. august, kan du se, hvordan din garderobe bliver klar til efteråret.

Pencilskirt fra Ganni til 699 kroner.

...

Hvordan kan modehusene ramme de samme tendenser sæson efter sæson? Mødes Stella McCartney med Marc Jacobs og aftaler, at nu skal vi alle gå i prikker? I det nye nummer af Costume, kan du få svaret.

Prikker hos Marc Jacobs og Stella McCartney. Foto: Scanpix.

...

Costume har fulgt Christiane Schaumburg-Müller på job i en uge. Du kan blandt andet komme med, når den 29-årige dansker er på fotoshoot for taskefirmaet Neye, og når hun lægger stemme til Vanessa fra DR2-tegneserien Pandaerne.

Foto: Dennis Stenild ...

Balletdanser Cecilie Lassen og to andre fashionistaer viser dig, hvad der står på deres shoppeliste denne sæson.

Cecilie Lassen og shorts fra H&M til 500 kr. Foto: Polfoto og Morten Andersen.

...

Fra Hollywoods skuespillerinder til danske kvinder - mange siger nej tak til projekt far, mor og børn og vælger i stedet titlen som enlig mor. Med deres barn på armen føler de sig stærkere, men også misforstået.

Skuespillerinden January Jones fra tv-serien Mad Men har valgt at blive gravid uden at have en mand. Foto: Bulls. ...

1, 2, 3 - sæt håret. Tag hul på efteråret med sæsonens stilsikre frisurer. Her får du trin for trin-guiden til en stilfuld hverdagsfrisure, den skrabede og minimalistiske hestehale og bølgede lokker til fest.

Foto: Charlotte Eugenié ...

Husk, at du også kan få Costume på din iPad - køb det i App Store. Se mere her.

Det næste nummer af Costume er på gaden 15. september. Her kan du møde Danmarks bedst klædte kvinder.