Foundation: Sådan skal du ikke lægge foundation
© Anna Stokland / Rodarte SS17

3 ting, du aldrig må gøre, før du lægger foundation

Hvis du ikke tager hensyn til disse tre situationer, vil din foundation medføre både urenheder, irriteret hud og ødelagte makeupprodukter

15. februar 2017 af Marie Alkestrup

Du ved nok godt, at din foundation bliver pænest, hvis du lægger den på en renset og fugtet hud. Alligevel er der mange, der kommer til at begå flere fejl, før de lægger foundation, som kan resultere i både urenheder, irriteret hud og ødelagte makeupprodukter.

Derfor giver vi dig her en liste over de tre ting, du altid bør undlade at gøre, inden du lægger din foundation. 

Psst ... Måske er det slet ikke porer du har på næsen 

1. Læg aldrig foundation lige efter du har fået en ansigtsbehandling

Selv ved milde ansigtsbehandlinger vil din hud og ikke mindst dine porer have bedst af at få lidt fred. Ligeledes har du formentligt fået renset huden og porerne, som derfor står meget åbne.

Det gør porerne ekstra modtagelige overfor bakterier fra din foundation, hvilket danner grobund for urenheder. 

2. Læg aldrig foundation på en urenhed, du har pillet ved

Ligesom du skal give huden fred efter en ansigtsbehandling, skal du bestemt heller ikke lægge makeup på en urenhed, som du lige har pillet ved. Du har nok hørt, at du helt skal holde dig fra at pille ved din hud på grund af bakterierne fra dine hænder, som bare vil gøre urenheden værre. Tilføjer du makeup til den ligning, er der pludseligt tale om en sand bakteriebombe.

Det kan både medføre, at den urenhed, du har pillet ved, bliver mere betændt og at bakterierne spredes til dine makeuppensler og andre dele af huden, når du kører din foundation rundt i hovedet. Det er derfor et absolut no-go at prikke urenheder, inden du lægger makeup.

3. Du må aldrig lægge foundation på en svedig eller varm ansigtshud

Når du sveder, eksempelvis efter du har trænet, vil dine porer stå helt åbne. Derfor vil brug af foundation tilstoppe porerne, hvilket kan medføre urenheder. 

Væn dig derfor til at vaske ansigtet efter træning, helst med et renseprodukt og som minimum med koldt vand, så porerne lukkes, inden du lægger foundation.  


MERE FRA COSTUME 

Måske er du interesseret i ...

Vores favoritter fra Becksöndergaard

6 ldt3wbo4lvu7i1xnrgkmgg
5 3qnsbiiu3qfng rvedwdpw
4 d708tii7iwsauckhj3dkpw
3 r2ynyavivv5umn7inhlgdw
2 sbtmlukc1cba8y6r0ljzza
1 2yguvawsi0c1iyq8two35q

Seneste