4 makeupfejl, der gør dig trættere at se på
© The Telegraph

4 makeupfejl, der får dig til at se træt ud

Makeup kan trylle dit udseende meget friskere, men bruger du det forkert, kan selvsamme produkter faktisk have den modsatte effekt

13. oktober 2016 af Marie Alkestrup

Makeup kan være en skøn ting, og bruger du det rigtigt, kan det have en næsten forvandlende effekt på dit udseende. Desværre er der nogle få fejl, som mange af os begår, der også har en negativ effekt på vores udseende, fordi det faktisk gør os trættere at se på.

Derfor har vi samlet de fire mest almindelige makeupfejl, så du ved, hvilke makeupfælder du skal undgå, næste gang du skal lægge en smuk makeup.

1. Du glemmer at fugte huden

Mange begår den fejl at forveksle tørhedslinjer med faktiske rynker. Tørhedslinjer er nemlig ikke permanente, og får du ellers tilført huden den rette mængde fugt, kan de blive glattet ud – og du vil se friskere og yngre ud igen.

Derfor er det vigtigt at fugte huden godt og især at gøre det, inden du påfører foundation og eventuelt pudder. Er din hud tør, når du lægger makeup på den, vil makeuppen lægge sig i de fine linjer og derved fremhæve dem. 

Psst ... Se her, hvilke andre fejl mange af os kommer til at begå, når vi bruger foundation

2. Du glemmer at dække pigmentpletterne

En ujævn hudtone kan ofte give indtrykket af en træt hud – og dermed et træt udseende. Døjer du med pigmentpletter, så husk den daglige spf, så de ikke forværres. Ligeledes vil det være et meget friskere jeg, der møder dig i spejlet, hvis du lærer at dække farveforskellene i dit ansigt.

De brunlige pigmentpletter dækkes bedst ved at bruge en correcter i en gul tone. En correcter vil, som navnet indikerer, korrigere farveforskelle, og denne skal duppes på dine pigmentpletter, inden du lægger foundation.

Er pigmentpletten stadig synlig, efter du har lagt din foundation, så gå over den igen med en god concealer, som du lægger med en blød pensel. 

Lemon aid, Benefit ca. 140 kr. (forhandles hos Sephora) // 217 Blending brush, Mac 185 kr. 

3. Du forsøger at dække trætte øjne med mørk makeup

Har du en særlig træt dag efter en nat med for lidt søvn, vil de fleste opleve at have ekstra træthedsfolder og hævelse omkring øjnene. Vil du gerne forsøge at skjule den manglende søvn med makeup, så husk, at less is more. Forsøger du at dække trætheden med meget mørk og glimtende øjenmakeup, vil glimmerpartiklerne lægge sig i dine folder og desværre kun sætte endnu større fokus på de trætte øjne. 

Sæt i stedet fokus på brynene ved at tegne dem op, så de kan løfte øjnene, og læg en anelse eyeliner langs øjets øverste vippekant. Dette vil straks få dig til at se friskere og mere vågen ud.

Psst … Lær alle de bedste tricks til at sminke dig til større øjne her

4. Du glemmer, hvor genialt rouge er

Rouge er altså et af de bedste tricks til at få et øjeblikkeligt friskt pust. Derfor må du aldrig glemme den opkvikkende makeup, som altid gør sig bedst, når den lægges på æblet af din kind (det stykke, som er mest synligt, når du smiler).

Vælg en smuk, naturlig nuance, som ikke vil give et for sminket og unaturligt indtryk, og læg den på med en bred blød pensel.  

Måske er du interesseret i ...

Seneste