Bb-cream: Få smuk hud som Kendall Jenner med et miks af foundation og fugtighedscreme
© Wenn.com

Hvad er en BB cream?

Udvalget af makeupprodukter kan være en jungle. Vi gør dig klogere på, hvad en BB cream kan, og hvorfor den bør finde vej til din makeuppung

17. maj 2017 af Marie Alkestrup

Udvalget af foundations, farvede dagcremer, concealere, highlightere og BB creams er nok til at gøre de fleste rundtossede. 

Produkternes hovedformål er, at gøre det lettere for dig at sminke dig til en pæn hud. Men hvor du for bare et par år siden kun havde valget mellem forskellige slags foundations, er udvalget nu langt større. Det skyldes især Vestens fascination af K-beauty, som har budt på mange nye tiltag, heriblandt BB cream. Derfor vil vi nu gøre dig meget klogere på, hvad en BB cream er, og hvorfor den bør finde vej til din makeuppung. 

Psst ... Er du også i tvivl om, hvad et serum kan, så læs med her

Hvad står BB for?

Kært barn har mange navne, hvilket også gør sig gældende for BB creams, hvor de to b’er kan stå for både Beauty Balm, Blemish Base, Beauty Benefit og Blemish Balm. 

BB creams popularitet startede som nævnt i Asien, og produktet er nu også blevet en del af mange danske kvinderes daglige skønhedsrutiner. 

Hvad er en BB-cream?

En BB cream er en plejende creme med farve, der giver en anelse lettere dække end en foundation, men som tilbyder mere dække end en farvet dagcreme. Man kan kalde det en opgraderet og mere plejende udgave af din foundation, der ved daglig brug er med til at holde huden smuk.

En BB cream er derfor det perfekte valg til dig, der foretrækker et naturligt makeuplook, og som søger ekstra daglig pleje. 

Hvordan bruger jeg den? 

Din BB cream skal lægges lige som din foundation, og kan i nogle tilfælde være lettere at fordele, fordi den indeholder mindre pigment, hvilket mindsker chanderne for at skabe farvede striber i ansigtet. 

Sådan vælger du den rette variant

Du skal vælge din BB cream ud fra din huds behov. Nogle BB creams er særligt rettet mod uren hud, andre mod tør hud eller en ujævn hudtone, og de fleste inderholder også solfaktor. 

I forhold til farvevalg vil nogle mærker tilbyde et stort udvalg af farver, hvor andre BB creams kun fås i valgmulighederne lys og mørk. Da BB creams oftest indeholder mindre farvepigment end foundations, vil produktet lettere blende sammen med din egen hudfarve, hvorfor en farve oftest kan passe flere forskellige hudtoner. 

Nedenfor finder du vores fire BB-favoritter, der kan dække alle behov fra uren hud til en trist eller ujævn hudtone.

BB-creams til tør hud, ujævn hudtone og uren hud

Måske er du interesseret i ...

Vores favoritter fra JANE KØNIG

1 plisse ybbrvgxeqebyhuycmww za
3 love tag ring xq806nokqzfixr3p5vj9og
2 love link 5ri4fqzag4ulyi86dzdxta
6 love letters qwbnplkemrltol82c6vp2w
5 koral hjerte hqm7uf5o tsmmwq1yo cjw
4 chunky hoop 9orvigsoeiq0vjb0o7hqug

Seneste