Mørke rande og trætte øjne? Denne simple ændring, gør dig friskere at se på
© Anna Stokland

Ser du træt ud? Simpel ændring får dig til at fremstå frisk

Træthed kan let camoufleres med en minimal ændring i din daglige makeuprutine

23. marts 2017 af Marie Alkestrup

Man plejer at sige, at kuren mod mørke rande er mere søvn, men det kan være svært at finde tiden i en travl hverdag. 

Heldigvis gør en concealer det let at trylle sig til et friskere udseende, men mange begår den fejl, at de ikke lægger deres concealer på den måde, som giver ansigtet det bedste resultat, ligesom at mange glemmer at dække den del, som gør os mest trætte at se på.

Psst ... Kender du de syv tegn på, at du ikke får søvn nok?

Her tænker vi ikke på det åbenlyse område under øjnene, men derimod på huden i øjenkrogen, som både kan byde på blå, røde og grønne nuancer. 

Dækker du ikke øjenkrogen, vil du få et træt udseende, selvom du har anvendt concealer under øjnene. Derfor får du her nogle fifs til at dække den lille, men afgørende øjenkrog.

1. Color Corrector

Når det gælder de mørke blå, lilla, røde eller grønne nuancer i øjenkrogen, opnås den bedste dækning ved brug af color correcting, som er en teknik, hvor man ved hjælp af bestemte farver kan neutralisere uønskede farveforskelle i ansigtet.

2. Concealer

Efter de mørke toner er blevet neutraliseret, skal du dække området med concealer. Har du svært ved at komme til med dine fingre, så brug en flad lille pensel, som du lægger concealeren med helt inde i øjenkrogen og langs næseryggen.

3. Tilføj highlighter

Som prikken over i’et kan du tilføje lidt highlighter, gerne en i fast puderform. På denne måde fæstnes din makeup i øjenkrogen, og du får samtidigt et fint perlemorsskær, som åbner øjet, og giver illusionen af et mere friskt udseende. 


MERE FRA COSTUME 

Måske er du interesseret i ...

Seneste