3 jeans, du skal droppe i 2017

Det er på tide at vinke farvel til nogle af sidste års mest populære jeans, hvis du vil være med på 2017’s nye denimtrends

Jeans du skal droppe i 2017
© Anna Stokland

Uanset skiftende modetrends forbliver denim en fast inventar i enhver fashionistas garderobe. Men selvom denim er en trofast genganger i modeverdenen, betyder det ikke, at du kan slippe afsted med at bruge de samme jeans hver sæson. Snit, vask og farve varierer fra sæson til sæson, og derfor er der ingen garanti for, at sidste års mest populære jeans også hitter året efter.

Få et overblik over de tre jeans, du skal lægge bagerst i skabet, og hvilke du istedet skal investere i for at være med på 2017's største denimtrends.

Psst ... Derfor skal du aldrig vaske dine jeans

Ude: Stramme, elastiske jeans

Ejer du et par leggings-inspirerede jeans i elastisk denimmateriale, der sidder helt stramt ind til benene, bliver 2017 året, hvor du skal lægge dem væk.

I år skal dine jeans nemlig ikke smyge sig om benene, og sæsonens nye it-jeanser derfor ikke lavet i elastisk materiale, men derimod i det grove, oprindelige denim uden stretch.

Du skal pakke dine stramme skinny jeans væk i 2017.

Du skal pakke dine stramme skinny jeans væk i 2017.

© Anna Stokland

Ude: Boyfriend jeans

Boyfriend jeans har længe været en favorit i forhold til at skabe et cool, afslappet look. Men nu er de helt løse jeans godt på vej ud af modebilledet.

De meget løse boyfriend jeans skal gemmes væk til fordel for jeans med sen smallere silhuet i 2017.

De meget løse boyfriend jeans skal gemmes væk til fordel for jeans med en smallere silhuet i 2017.

© Anna Stokland

På vej ud: Stumpede jeans

Sidste år var stumpede jeans det helt store hit. I år ser denimbilledet en del anderledes ud, og selvom de stumpede jeans stadig spottes på streetstylestjerner, er de forkortede silhuetter langsomt på vej ud.

De stumpede jeans med smalle ben er på vej ud i 2017.

De stumpede jeans med smalle ben er på vej ud i 2017.

© Anna Stokland

Det skal du investere i

Som nævnt skal de helt stramme jeans erstattes af vintage-inspirerede modeller i det oprindelige, grove denimmateriale. Ligeledes ser vi også, at den korte og stumpede denimmodel erstattes af jeans med lange, lige ben.

Vil du gerne holde fast i det stumpede udtryk, så vælg en model med vidde, som især er flotte med et par ankelstøvler

Stikordene for denne sæsons jeansshopping er vintage-inspireret denim, lange lige ben og stumpede jeans med vidde.

Stikordene for denne sæsons jeansshopping er vintage-inspireret denim, lange lige ben og stumpede jeans med vidde.

© Anna Stokland