3 trends fra Gossip Girl, som vil dominere 2018

Blair Waldorf og Serena van der Woodsen forudså tre af årets største tendenser. Se, hvordan du gør de stilfulde karakterer kunsten efter

Gossip girl med Blair waldorf og serena van der woodsen
© Gossip Girl

Gossip Girl rullede over skærmen første gang i 2007, og straks blev verden betaget af de to hovedpersoner, Serena van der Woodsen og Blair Waldorf. Det var isærderes eksklusive og farverige garderober, som gjorde serien vanedannende – og selvom vi i dag skriver 2018, har du al mulig grund til at lade dig inspirere af Serena og Blairs tre favorit-items.

Psst ... Derfor ville ingen låne tøj til Gossip Girl

Hårbånd

Blair Waldorf var særligt kendt for at være led ved sine undersåtter, sit had-kærlighedsforhold til Chuck Bass, samt sine hårbøjler og hårbånd, der matchede resten af outfittet. Nu kan du med fordel gense serien og notere dig Blairs styling, fordi hårbåndet er på vej tilbage. Den velkendte håraccessory blev både spottet på streetstylestjerner under de internationale modeuger, samt ved Tom Fords AW18-show.

Hårbånd i Gossip Girl

Gossip Girl viser Blair med hårbånd
© Gossip Girl

Hårbånd anno 2018

Tern

Nogle ville måske mene, at det er filmen Clueless og ikke mindst karakteren Cher Horowitz, der har monopol på det ternede sæt, men tern var også en populær genganger på både Serena og Blair i Gossip Girl.

Tern har også fået et kæmpe comeback de seneste sæsoner, og det klassiker mønster ser ikke ud til at være på vej væk foreløbig.

Tern i Gossip Girl

Serena van der woods og Blair waldorf i gossip girl med tern
© Gossip Girl

Tern anno 2018

Farvede strømpebukser

... har været her, der og allevegne denne vinter. Tænk rød, gul, lilla og hvid, som demonstreret på catwalken hos blandt andre Vetements, Balenciaga og Dolce & Gabbana.

Modehusene er dog bagud sammenlignet med Blair Waldorf, der ofte bar farvestrålende strømpebukser med sin skoleuniform under Gossip Girls storhedstid.

Farvede strømpebukser i Gossip Girl

Gossip girl og blair waldorf i farvede strømpebukser
© Gossip Girl

Farvede strømpebukser anno 2018