Danske Sofie illustrerer de smukkeste og mest ikoniske modedesign

Sofies illustrerede modeunivers har over 90.000 følgere på Instagram – og her kan du se, hvorfor du bør blive den næste

Dansk kvinde tegner modeillustrationer
© Instagram / @sofies_illustrations

Sofie Nordstrøm er 27 år og hendes helt store passion er modeillustrationer, som hun for alvor fik øjenene op for, da hun startede på design- og kunstskolen VERA i København. Hun har også studeret på Fashion Design Akademiet, men er nu vendt tilbage til Fyn, hvor hun er startet på sygeplejerskeuddannelsen – og sideløbende styrer en inspirerende Instagram-profil.

Sofies Instagram bliver du mødt af den perfekte kombination mellem mode og kunst – den prydes nemlig af hendes mange smukke illustrationer af kendt modedesign. Hun er blevet så populær på det sociale medie, at der er hele 92.000, som følger med i hendes illustrerede modeunivers.

Anonyme modeller og tøjet i fokus

Sofie har tegnet hele sit liv, og bruger alt mellem to timer og to dage på sine illustrationer. Hun tegner primært tøj fra forskellige ikoniske designerne og har især en svaghed for couturekjoler.

Stilen har hun eksperimenteret meget med, og hun er nu kommet frem til en tegnestil, hvor modellerne er anonyme, mens tøjet er i fokus.

Se de smukke modeillustrationer her.