De kendte dør som fluer ... eller hvor er de?
Costumes klummeskribent stiller spørgsmålene, alle har tænkt – og håber, at hendes mormor også er med på den
Da nyheden om David Bowies død ramte os, en tidlig januar morgen, gik tiden som ved et trylleslag i stå. Bowie formåede – trods sine avantgarde-krumspring – at blive hvermandseje.
Med sine skiftende genrer og kamæleon-look fik han skovlen under os alle. Nogle forførte han med pailletter, andre med højtaljet buks og yuppiehår og nogle med androgyn japansk katte-trans frisure ... eller hvad det var?
Folk gik agurk i sorg over den døde musik-gud. Min mor græd. Min far havde Bowie som profilbillede. Selv min søn på ni år havde det vildt. En veninde skrev på Facebook: “Nu har vi kun Prince tilbage” ... men ak, der gik ikke mange minutter, før det var ude med ham også. Hvor skæbnens ironi dog er ubarmhjertig.