Derfor er der små nitter på dine jeans

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men de små knapper har rent faktisk en funktion

© Victor Jones

Et par jeans kommer med flere detaljer, heriblandt en lille forlomme og små nitter, som sidder omkring lommerne.

Måske har du aldrig skænket de små knapper en tanke, men ikke desto mindre er der en grund til, at de har en fast plads på dine jeans.

Forklaringen skal findes i cowboybuksernes oprindelse, da kobbernitterne er opfundet af Levi Strauss, manden bag Levi’s.

Levi Strauss fik idéen til nitterne i 1829, dengang jeans udelukkende blev brugt som arbejdsbukser, fordi minearbejdere klagede over, at deres jeans gik hurtigt i stykker omkring lommerne. Nitternes placering i hver ende af lommerne sørger for at fæstne dem, så de holder lige så længe som de slidstærke jeans.

De små nitter er derfor hovedårsagen til, at Levi’s’ design blev verdensberømt, og siden har siddet på alle fra Marilyn Monroe til moderne streetstyle-stjerner.