© Anna Stokland

Det bedste tidspunkt at sælge ud af din garderobe

Der er én bestemt periode, hvor genbrug er i højere kurs end resten af året. Find ud af her, hvornår du kan tjene mest på din gamle garderobe

4. februar 2018 af Laura Marie Kragelund

Et nyt år er begyndt og hermed en god mulighed for at få skiftet ud i garderoben, som meget muligt gemmer på items, der måske slet ikke så dagens lys i 2017. Hvis dette også er tilfældet for dig, er det nu, som i lige nu, at du skal sælge dit tøj videre – i hvert fald ifølge verdens største secondhand-webshop Thredup.

Thredup har brugt deres enorme mængde data til at kortlægge, hvornår det er bedst at sælge ud af sit klædeskab og er kommet frem til at “seller’s spree”, som de kalder perioden, begyndte 22. januar og varer hele februar med. I gennemsnit bliver varer i denne periode solgt op til 20 procent hurtigere og sælger tjener 25 procent mere på hvert salg. Heraf navnet "seller's spree", som nærmest beskriver det modsatte af en "shopping spree", hvor den eufori, som man kan opleve ved at købe en masse nyt tøj, i stedet opnåes ved at sælge det. 

Det er dog ikke alt slags tøj, som er i høj kurs i februar, men kategorier som træningstøj og feminine kjoler står højt på købers liste. Hvilket måske ikke er så overraskende endda. For med det nye år kommer nytårsforsættene, som for mange indebærer et ønske om at komme i form i forbindelse med det kommende forår, hvortil der selvfølgelig skal høre en ny, eller secondhand, sommerkjole.

Så hvis du står og mangler luft i klædeskabet og i økonomien, så er det nu, du skal handle. Én måde at få solgt ud af sit tøj på, er på loppemarkeder, som heldigvis også er at finde indendørs i vinterhalvåret. Her kan blandt andet nævnes Ritas Blå’s Lopper og Veras Market, som altid bliver godt besøgt af genbrugsglade kvinder, som kan give dit gamle tøj nyt liv igen.

God seller’s spree! 


ALT DET, DU IKKE MÅ GÅ GLIP AF

Måske er du interesseret i ...

Seneste