En nybegynders træningsberetning

Det er ikke alle, der træner regelmæssigt og har den gode, faste rytme. Læs her Camille Berners beretning om at komme i gang med at træne - for første gang nogensinde

Ja, det er januar, og jeg føler mig som en stor kliché i en skrigende 30-årig udgave, men jeg er begyndt at træne. For første gang i mit liv.

Jeg gik til håndbold, da jeg var omkring 12 - 13 år, men med kombinationen af et følsomt teenagesind, der ikke kunne styre sin egen motorik, et hidsigt, rødt ansigt og ja - manglende talent, var det, hverken noget jeg nød eller så frem til. Og hver gang jeg ønskede at stoppe, havde mine forældre sjovt nok lige betalt kontingent. Det var idrættens version af barndommens kæledyr, der flytter på en gård: formentlig fuld af løgn.

Siden har jeg flere gange prøvet alt mulig træning. Jeg begyndte at nære en dyb afsky for sport og fandt nærmest stolthed i at være fuldstændig uvidende om afholdelse af OL, VM og så videre. Hvad fanden, det er jo ikke ligefrem en modeuge, vel?

I GANG FOR FØRSTE GANG Men så skete der alligevel noget for nu seks uger siden: Jeg besluttede mig for at komme i form. Jeg ved egentligt ikke, hvorfor - måske var jeg bare blevet nysgerrig omkring den ”klub”, jeg så hidsigt valgte at ekskludere mig selv fra.

Jeg valgte selvfølgelig den dyre løsning, jeg samler trods alt på damer og hookede op med en personlig træner.

Jeg har pligtskyldigt mødt op to gange ugentligt, svedt for første gang i årtier, endda brækket mig efter første omgang (seriøst, de der raw barer er ude af mit liv for evigt) og haft ondt i muskler, jeg ikke anede eksisterede - alt i mens jeg i løbet af timen skævede til uret i ”the gym” omkring 20 gange for at se, om timen ikke snart var forbi. Minutter føltes som timer, og alt gjorde ondt.

EN MULIG SUCCES? Så skete det: Jeg er begyndt at holde af det. Jeg er mere rolig, mere glad og mere afslappet. Dagen, jeg opdagede det, var i øvrigt den samme sag, som jeg kunne konstatere, at jeg træner i samme center som Michael Bjørnlund - jeg ved ikke, om det er et tegn. Han har i hvert fald meget store muskler og virker glad.

Tænk engang - det var ikke løgn med det træning, og derfor har jeg bedt min træner om at bidrage her på Costume.dk med tips og tricks til, hvad du kan gøre hjemme for at komme i bedre form. For man bliver sgu så glad, og det er næsten lige så godt som at købe sko på udsalg.