Få krøller med hårtørrer

Lisbet spørger, hvordan Remingtons hårtørrer, der kan lave krøller, fungerer

Hårtørrer fra Remington til 449 kr.

Hej Miss Costume
Jeg har set (blandt andet i Costume), at Remington har lanceret en ny føntørrer, der hedder Spin Curl. De siger, at man ved hjælp af den kan opnå "smukke sommerbølger" i håret. Det virker lidt for godt til at være sandt, så jeg tænkte, om ikke du/I kunne teste den, så alle os, der drømmer om smukke sommerbølger i håret ikke skal bruge hundredevis af kroner på noget der måske ikke virker helt optimalt :)
Mange venlige hilsner
Lisbet

Kære Lisbet
Tak for din mail. Den er god nok. Remingtons hårtørrer er virkelig fantastisk. Vores skønhedsredaktør, Liv Winther, har testet den, og hun giver her gode råd til, hvordan du får de bløde krøller.
“Start med at føntørre bunden, så håret er helt tørt dér. Så tager du en lille håndfuld hår og laver en tot, som du kommer ned i tragten. Jo større totter, jo blødere krøller. Kør tragten op og ned, mens den blæser varm luft på hårtotten. Når håret er tørt, tager du totten ud, og den har formet sig som en form for dreadlock. Sådan gør du tot for tot, indtil du har været igennem alt håret. Når håret er kølet af, kan du rede håret løst igennem med fingrene og give det en smule hårlak,” siger skønhedsredaktør Liv Winther.
Voila – du har nu de blødeste krøller, som kan holde i op til to dage. Du kan få hårtørreren hos blandt andre Bilka og Matas. Du kan også ringe til Remingtons kundeservice på tlf. 4719 3333 og få oplyst om andre forhandlere.
Med venlig hilsen
Miss Costume

Klik her, og læs flere svar fra Miss Costume
Stil dit spørgsmål til miss@costume.dk