Georg Jensen vælger rollemodeller frem for supermodeller
I en kampagne, der opfordrer kvinder til at være dem selv, har det danske brand fravalgt modeller, og i stedet ladet 5 selvsikre kvinder præsentere det gode budskab
Vær dig selv – og skab din egen succes.
Det er budskabet i Georg Jensens nye kampagne You can never be too much you, hvor modeller er erstattet af fem inspirerende kvinder som frontfigurer. Kvinderne har alle stor succes inden for deres felt – og de undskylder ikke for det.
Susanne Bier optræder som den eneste danske kvinde i kampagnen. Hun har opnået stor succes som filminstruktør både herhjemme og på den internationale film- og tv-scene. På den måde er hun et forbillede for mange, og hun inspirerer andre til at følge deres egne drømme.