Bex Fagerholt
© Christian Friis

17-årige Bex Fagerholt: “Mange opfatter mig som kold i røven”

Mød Danmarks nok yngste designer, Bex Fagerholt, der med egne ord har levet et meget langt liv på kort tid

3. maj 2018 af Carla Christine Bruus Aagaard-Strube

I det nye Costume, som er på gaden nu, kan du møde Danmarks nok yngste designer, 17-årige Bex Fagerholt, datter af Julie Fagerholt fra modefirmaet Heartmade. Her får du en smagsprøve på artiklen ‘You only live once’.

...

Har man scrollet ned igennem 17-årige Bex Fagerholts private Instagram, hvor billeder af venner fylder lige så meget som filosofiske citater og feriebilleder med familien, virker grænserne mellem modeuge-setuppets gennemførte iscenesættelse og den unge designers egen virkelighed ydende. Det er uden tvivl sjov PR, men nok også den mest ærlige fremstilling af det miljø og de venner, der har inspireret Bex som designer i mærket Tagged By Bex – et undermærke til moderens, Julie Fagerholts, tøjmærke Heartmade.

Vi har givet den unge designer ordet i en snak om de vigtigste omdrejningspunkter i sit liv. 

AT VÆRE AUTODIDAKT DESIGNER

“Jeg maler billeder, men jeg tegner ikke selv mine kollektioner, og jeg har ikke haft planer om at skulle på designskole – men man ved jo aldrig, hvad fremtiden bringer. Jeg har stor respekt for folk, der går i skole, men der sker også ofte det, at de bliver skolet i at gøre det samme som de andre. Når de går ud af skolen, har de derfor ofte svært ved at navigere rundt i deres idéer, fordi de pludselig står alene. Jeg er ordblind og har svært ved at befinde mig i skolens systemer og de bokse, som de putter en i – jeg lærer langt mere af at være alene og søge dybere ned i mine tanker. Det er sådan, jeg har fundet min egen accept af, at det, jeg gør og kan, er o.k. Jeg synes, at andre unge, der drømmer om at lave tøj, skal kombinere deres skolegang med at tage alene ud at rejse og finde kulturer og karakterer, der inspirerer dem, og opleve, hvordan folk lever og har det i andre lande. Det er så inspirerende og lærerigt.”

Læs resten af interviewet med Bex, hvor hun blandt andet kommer ind på, hvorfor hun altid siger sin mening, hvorfor hun ikke har venner på sin egen alder og hvorfor folk synes hun “er kold i røven” i det nye Costume, der er på gaden nu.  

Måske er du interesseret i ...

Seneste