Cecilie Lassen og Silas Bjerregaard om deres første møde

Skuespillerinden og rockmusikeren deler deres kærlighedshistorie i månedens Costume. Her får du en smagsprøve på artiklen

© Christian Friis / Costume 181

Skuespillerinden og rockmusikeren mødte hinanden på en impulsiv blind date for tre år siden, den ene lidt vingeskudt fra tidligere forhold, den anden tilbageholden i sin søgen efter stabil kærlighed. Men fra første dag holdt Cecilie Lassen & Silas Bjerregaard sammen.

HVORDAN MØDTE I HINANDEN?

Silas: “Vi mødtes på en blind date på den navnløse café på Istedgade i København. Jeg havde spurgt en fælles ven, om han kendte en sød singlepige, og så fik jeg Cecilies navn og nummer og sendte en sms til hende ud af det blå. Kaffe blev til øl, der blev til mad, som til sidst blev til fest og dans.”

Cecilie: “Og den første date stoppede ligesom aldrig. Vi har faktisk været sammen stort set hver dag lige siden.”

HVAD GØR JER TIL ET GODT PAR?

Silas: “Vi er meget bevidste om vores forskelligheder og om, hvordan vi skal sætte dem i spil i forhold til hinanden. Jeg er for eksempel ikke lige så god til at sætte ord på mine følelser som Cecilie, men Cecilie er heldigvis rigtig god til at spørge ind til dem, så jeg har nemmere ved at åbne op.”

Cecilie: “Silas er sådan én, alle kan lide, hvor jeg deler vandene. Derfor er han god at have i mit ringhjørne. Han gør mig mildere og blødere.”

Silas: “Vi deler også en stor passion for musikken og hele dens horisont med kunst og mode. Cecilies far er klassisk guitarist, og musikken har altid fyldt meget derhjemme – og som balletdanser har hun nærmest boet i en orkestergrav, siden hun var seks år. Jeg har sunget og spillet, så længe jeg kan huske, og jeg har valgt en levevej som musiker og sangskriver, så det er et sprog, vi begge har helt inde under huden.”

HVAD SKÆNDES I OM, NÅR I SKÆNDES?

Cecilie: “Vi taler forskellige følelsesmæssige sprog. Jeg kommer fra en familie, hvor man både føler og taler meget om sine følelser, og jeg har altid fået at vide, at jeg skal eje mine følelser ...”

Silas: “Hjemme hos mig har der aldrig været en hævet stemme. Hvis der var gnidninger, blev de nok mere udglattet, og store følelser var ikke noget, vi talte så meget om, selvom de selvfølgelig var der. Jeg er efternøler – ni år efter min storebror og 15 efter min storesøster – så jeg har heller ikke haft så meget af den dynamik med mine søskende eller oplevet dem have store følelsesudbrud, mens jeg boede hjemme.”

Cecilie: “Det er ikke nødvendigvis de forskelligheder, der starter vores diskussioner, men det kan give konflikter indimellem, at vores bagland og opvækst er så forskellige. Jeg er ikke bange for store følelser, hverken de rare eller de ubehagelige. Bølgerne må gerne gå højt, vi skal nok nå i land igen. Jeg tager konflikten, når den opstår, og så ved jeg som regel meget præcist, hvorfor jeg føler, som jeg gør. Der skal du bruge lidt mere tid til at mærke efter, og det kan nogle gange frustrere mig. Samtidig kan du føle dig trængt op i en krog, hvis jeg forlanger et modsvar med det samme.”

Silas: “Derudover har jeg en mere sløset tilgang til tid end dig og kan være ret distræt, og det irriterer dig grænseløst.”

Cecilie: “Men modsat er du et ordensmenneske. Det er jeg ikke, og det kan irritere dig.”

Silas: “Med andre ord: Når vi får gæster, sørger Cecilie for, at maden er klar til tiden, og jeg sørger for, at huset ser pænt ud.”