Connie Nielsen: Sådan fandt jeg mig selv

At finde sig selv

Hvornår ved man, hvem man er? Connie Nielsen er ærlig over for sig selv og står ved sin egen styrke – det har hun gjort, siden hun i sine tyvere indså, at hun rent faktisk var blevet voksen.

“Jeg prøver altid at være bundærlig over for mig selv – og at se ud over mine egne interesser, og hvordan jeg ville ønske, at tingene så ud. Men jeg står også ved, hvad jeg tænker, og jeg tager de konsekvenser, der måtte følge med. Jeg er direktør i en virksomhed, hvor jeg leder 40 ansatte, og jeg bærer meget på mine skuldre, fordi jeg har en vision for, hvordan vi kan give de fattigste mennesker en chance i livet. Jeg siger ikke, at jeg har svaret, men jeg synes, det ser lovende ud.

Som teenager havde jeg et stort gåpåmod og en næsten dyrisk vilje, hvor jeg var drevet af, at nu skulle jeg være skuespiller. Det var en tid fuldstændigt uden tvivl. Da jeg så fyldte tyve, blev jeg meget interesseret i filosofi, og jeg spurgte mig selv, om jeg nu også vidste alt det, jeg troede, jeg vidste. Det var en ret lammende tanke, skulle jeg hilse at sige.

En dag talte jeg med en nær ven, som jeg åbenbarede min tvivl for. Hun sagde, at når jeg fortalte om det, så lød min stemme som en lille pige, men at jeg jo ikke længere var en lille pige. At jeg var nødt til at omfavne det faktum, at jeg havde vilje, intelligens og styrke. Jeg k sagt til den lille pige derinde, at: ‘Det er o.k., jeg har bolden’, og fra da af følte jeg ikke, at jeg behøvede at underminere min styrke. Jeg tror, rigtigt mange kvinder holder fast i den der lille pige, fordi det mange steder i vores samfund er forventet.”

I det nye Costume kan du læse resten af det store interview med Connie Nielsen, hvor hun blandt andet fortæller om fordomsfuldhed overfor kvinder i filmbranchen og sin velgørenhedsorganisation Human Needs Project.