Helena Christensen og Camilla Stærk om kærlighed, sort tøj og mærkelige drømme
De er bedsteveninder, men hvad brænder de egentlig for at spørge hinanden om? Vi har bedt supermodellen og designeren interviewe hinanden
De deler by, æstetik og kreativt formsprog og taler sammen næsten hver dag – både privat og om deres fælles projekter.
Vi har bedt bedsteveninderne og samarbejdspartnerne supermodel og fotograf Helena Christensen og designer Camilla Stærk om at interviewe hinanden.
De mødtes første gang i 2000, nord for København i Rågeleje. Modedesigneren Camilla Stærk havde designet sin første kollektion, og Helena Christensen skulle fotografere hende til sit nystartede blad, Nylon. Begge danskere boede i udlandet, Camilla i London og Helena i New York. De fandt hurtigt ud af, at de delte æstetik og en kreativ tilgang til tingene.
Få måneder efter tog de til Prag og skød Camillas lookbook. I dag bor de begge to i New York og har arbejdet sammen om flere større og mindre projekter i firmaet Stærk & Christensen. Og projekterne spænder vidt: Design af tøj, badetøj, sko, solbriller og smykker, og senest har de kastet sig over interiør- og møbeldesign. Til foråret har de deres første fælles udstilling i New York på tegnebrættet, hvor deres kreative univers bliver udfoldet igennem kortfilm, fotografi, musik og objekter.
“Vi begyndte med at arbejde sammen, og senere kom det tætte venskab, vi har i dag. Det har været en fordel, at vi respekterede hinanden professionelt, før vi begyndte på alt det pigesjov-agtige. Nu kender vi hinanden ud og ind og er en stor støtte for hinanden her i New York,” fortæller Helena Christensen og uddyber:
“Vi har oplevet en masse sammen, været på så mange rejser og stået i så mange mærkelige situationer, at vores liv på mange måder er gledet ind i hinanden. Det er en meget fin måde at have et venskab på.”
Både Helena Christensen og Camilla Stærks arbejde tager afsæt i modens univers. Helena som international topmodel og fotograf, Camilla som modedesigner, der ad flere omgange har designet kollektioner i eget navn. Tilsammen støtter og supplerer de hinanden med deres ligheder, der er mere underspillede end deres umiddelbare forskelligheder. Helena elsker farver, håret er stort, og hjemmet fyldt med alle mulige og umulige ting. Camilla elsker sort, sætter håret i stramme frisurer og bor minimalistisk. Alligevel krydser deres stilarter over, og de er til konstant inspiration for hinanden.
“Jeg tror, at rigtigt mange venskaber mellem kvinder handler om at føle sig inspireret af hinanden. Rent arbejdsmæssigt behøver vi dårligt at kommunikere om kreative beslutninger, og indtil videre har vi været fuldstændigt enige om alt. Vi sender tekster til hinanden samtidigt om de samme emner og tænker de samme tanker. Når man arbejder tæt og ofte sammen, så opstår der en form for symbiose, som gør, at alting flyder let og udfolder sig naturligt,” fortæller Camilla Stærk.
Et af deres seneste samarbejder er en smykkekollektion, de har skabt sammen med danske Skagen. Her går inspirationen fra naturens former igen. Den inspiration er også tydelig på deres respektive Instagram-profiler.
“Vi bliver begge meget begejstrede over natur, historie, visuelt smukke, underlige og interessante objekter, film og musik. Men det er de små detaljer, vi nyder mest. Glæden ved at genkende noget smukt i noget småt og simpelt. Det kan være et dug på et græsstrå eller en hånd, der holder fast i et tørklæde, der blæser i vinden. Og så er vi begge piger til fingerspidserne og griner over meget af det samme, mest virkelig platte ting,” siger Helena Christensen.
Camilla Stærk interviewer Helena Christensen
“HVILKE TRE KUNSTNERE BLIVER VED MED AT INSPIRERE DIG OG HVORFOR LIGE DEM?” Helena: “Kunstneren Egon Schjelde på grund af hans radikale, erotiske portrætter malet i nuancer, der ligger uden for den normale farveskala. Frida Kahlo for hendes ærlige, hudløse selvportrætter af sin egen fysiske og psykiske smerte og for hendes utroligt smukke farver og klæder. Og Billie Holiday, fordi hendes stemme og ord altid går lige i hjertet på mig og løfter mig et udefinérbart sted hen.”
“FORTÆL OM DIN UNGDOMSBEUNDRING FOR DIGTEREN MICHAEL STRUNGE OG HANS ORD?”
Helena: “Jeg slugte hans digte råt – både dem, jeg forstod, og dem, jeg ikke forstod. Jeg var omkring 16 år og kunne selv mærke den krybende melankoli og tunghed, livet fører med sig. Det var, som om han satte ord på de følelser og alle de forvirrede tanker, der fløj rundt inde i mit hoved. Jeg gik med en veninde til hans begravelse – vi nægtede at tro på, at han var død. Jeg har oversat hans digte og tekster mange gange for udenlandske venner, og alle er blevet følelsesmæssigt påvirkede af dem.”
“DU ER HALVT DANSK, HALVT PERUVIANSK. FØLTE DU DIG HALVT PERUVIANSK, DA DU VOKSEDE OP I DANMARK, ELLER REFLEKTERER DU MERE OVER DEN SIDE AF DIG SELV I DIT VOKSENLIV?”
Helena: “Jeg har altid følt mig meget dansk, selvom jeg tilbragte mange ferier i Peru som barn. Jeg var anderledes derovre med min højde og lyse øjne, så de andre børn stirrede på mig. Men jeg elskede at være der. Igennem de seneste mange år har jeg igen besøgt landet, blandt andet med den britiske hjælpeorganisation Oxfam, som jeg er ambassadør for. På den måde har jeg set landet fra et helt andet perspektiv. Det har været fantastisk at opleve Peru igen som voksen.
Der er sket en stor forandring i mig, og nu kan jeg mærke, at jeg føler mig lige så sydamerikansk som dansk. Jeg vil rigtigt gerne opleve at bo i Lima over en længere periode. Jeg er helt sikkert en blanding af både min mor og far og Peru og Danmark – lidt inka, lidt viking, varmblodig og kølig, udadvendt og tilbageholdende.
Jeg er taknemmelig for at være vokset op i et miljø, der indeholdt alle disse elementer, og jeg føler, at begge lande har inspireret mit arbejde utroligt meget. Jeg er stolt af min danske arv, men jeg føler, at den sydamerikanske indflydelse har gjort mig til den, jeg er følelsesmæssigt, og den viser sig i alt, hvad jeg kreerer.”
“OPSUMMÈR VORES SAMARBEJDE OG VENSKAB MED TRE ORD.”
Helena: “For mig går de ud på ét: respekt, beundring for hinanden og kærlighed til de samme ting i livet. Det var så 12 ord.”
“HVAD ER DEN MÆRKELIGSTE DRØM, DU HAR HAFT?”
Helena: “Hvilken af mine drømme har ikke været mærkelig? Alle mine drømme er intense og komplicerede. I den sidste drøm, jeg havde, var jeg på en lille tømmerflåde ude på en kæmpe sø i Vietnam og fiskede store, sorte, glinsende slanger med mine bare hænder direkte ud op vandet. Ikke den fedeste fornemmelse, men så har jeg da prøvet det ...”
Helena Christensen interviewer Camilla Stærk
“HVOR GAMMEL VAR DU, DA DU BEGYNDTE AT GÅ I SORT VINTAGETØJ, OG VAR DET EN DEFINITIV BESLUTNING?”
Camilla: “Jeg var 19 år gammel, og det var noget, der skete ganske flydende over en periode. Skal jeg fortolke det nu, så bundede og bunder det i en søgen efter ro og frihed til fordybelse. Jeg føler mig tilpas i den farve. Det er en forenklet, stringent ramme at holde sig inden for, og her fandt mit fokus sin silhuet, detalje og tekstur. Det eksperimenterende ‘frirum’ gav – og giver mig stadig – en form for ro, der delvist også blev basis for mit kreative virke.”
“FORTÆL OM DIN HESTEBARNDOM, OG HVORDAN RIDNING HAR INSPIRERET DINE DESIGN?”
Camilla: “Jeg var så heldig at vokse op på en bondegård og kunne praktisk taget ride, før jeg kunne gå. Min barndom og teenagetid drejede sig om heste, som jeg altid følte et helt specielt bånd til. Det bånd og den opvækst sidder dybt i mig og mit hjerte og har fundet sit klare udtryk i mit arbejde. Min fascination for formgiv- ning i for eksempel læder er et fundament for min designsignatur, og materialet i sig selv transporterer mig til staldgange med duftende seletøj. I en periode drømte jeg om at blive sadelmager, et kunsthåndværk, jeg virkelig beundrer. Det slipper mig aldrig. Heldigvis ...”
HELENA: “HVAD ER DET MÆRKELIGSTE, DU HAR DRØMT?”
Camilla: “Alle mine drømme er mærkelige og intense, men ofte finder jeg mig selv i en drøm inden i en drøm. I en drøm går jeg langsomt igennem en skov en hel nat. En skov, jeg ikke umiddelbart kender, dog kender jeg alle veje i den. Den er flere hundrede år gammel, og jeg kan næsten ikke se silhuetterne af trækronerne, da de er så højt oppe. Jeg ligger samtidig i en form for seng, overdækket af net, alt er i hvide og cremede toner. Jeg skimter det svagt, for jeg sover og drømmer i denne seng. Mange drømme husker jeg i glimt. Natteskoven er bare én af dem ...”
HELENA: “FORTÆL OM DIN BEUNDRING FOR SUZANNE BRØGGER.”
Camilla: “Jeg vil sætte disse ord på den: styrke, skrøbelighed, kvindelighed, åbenhed, mysterium, mod, modtagelighed. Alt det udtrykker hun i en unik tilgang til livet i fængende og rå ord og ikke mindst i en ydre elegance og ‘je ne sais quoi’ ...”
HELENA: “HVAD SYNES DU ER SÅ FANTASTISK VED MIG?”
Camilla: “Åh ja ... well. Se forrige svar.”
