Lene Maria Christensen: Mødet med manden, der ændrede mit liv

Vi har bedt den danske skuespiller Lene Maria Christensen afslutte 21 sætninger om drømme, hverdagslykke og arbejde

Lene Maria Christensen: Interview
© Robin Skjoldborg

Hvordan er det egentlig at være skuespiller Lene Maria Christensen, 44 år, der blandt andet er kendt fra Arvingerne?

Hverdag

Min dag begynder med ... “et par glas vand, et bad og derefter skyr, frugt, mysli og en stor kop kaffe.”

Min træningsrutine ... “bliver tit afbrudt af forskellige arbejdstider, men jeg tager gerne en tur i fitness, hvor jeg cross-træner og styrketræner. Ellers løber jeg rundt om Utterslev Mose og bliver altid en helt vidunderlig og lykkelig udgave af mig selv bagefter.”

En hverdagsklassiker er ... “nok min morgenkaffe. Jeg fungerer bedst efter den.”

Hverdagslykke er ... “glade mennesker og solskin.”

Min dag slutter med ... “min mands hånd i min.”

Jeg holder aldrig op med at bruge ... “mascara. Folk tror, jeg er syg uden.”

Liv

Det bedste råd, jeg har fået, er ... “gør dit bedste. Det giver en tilfredsstillelse at vide, at man gør alt, så godt man overhovedet kan.”

Den person, der ændrede mit liv, er ... “der et par stykker af. For nylig er det mødet med ophavsmanden til Body SDS, der har ændret mit liv. Han retter mig ud og bygger min krop op igen efter flere skader. Jeg føler en kæmpe sejr og taknemmelighed, hver gang jeg kan bevæge mig frit igen uden smerte.”

Det største, jeg har opnået, er ... “at få børn.”

Jeg bliver nervøs over ... “at læse nyheder. Verden er så vild.”

Jeg fortryder ... “altid, når jeg har tømt skabet med børnenes fredags-slik.”

Mine tanker om kærlighed er ... “der mange af, og jeg takker de højere magter for, at der er kærlighed i mit liv.”

Jeg griner altid af ... “yndighed kombineret med menneskelige fejl. Når vi kæmper for høj status og så har en halv frikadelle siddende i ansigtet uden at vide det.”

Jeg vil helst rejse til ... “Island og se natur.”

Arbejde

Min arbejdsfilosofi ... “handler om at forberede mig bedst muligt, men også gøre plads til, at samarbejdet, instruktionen og medspillernes input kan løfte mig videre end min egen forberedelse.”

Min arbejdsmoral er ... “pænt høj. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde.”

Mit drømmejob som barn var ... “faktisk at blive skuespiller eller operasanger. Indimellem leger jeg stadig lige Maria Callas i køkkenet eller i bilen.”

Et godt arbejde er ... “betinget af de mennesker, man møder og deler sig selv med.”

På arbejde kunne jeg aldrig finde på at ... “komme for sent med vilje.”

Jeg ser op til folk, der ... “er højere end mig selv.”

I weekenden ... “skal der soves længe, være tid til løbetur, god mad, gæster og vin samt søde børn, der ikke skændes.”

ALT DET, DU IKKE VIL GÅ GLIP AF