Lykke May: “Jeg havde fået for meget – jeg kunne ikke holde ud at blive rørt ved”
Den danske model fortæller om pausen fra modeverdenen, at rejse sig igen efter en nedtur og hellige sig nødhjælpsorganisationer
I årene efter topmodellen Lykke May blev mor, holdt hun en pause med modelarbejdet, mens hun helligede sig sønnen Shooter, kunsten og at hjælpe mennesker i nød. Nu er Lykke May tilbage, og vi har gjort hende klar til at møde vintermånederne i lækker uld, klassisk tweed og denim. Lag-på-lag giver looket et personligt twist, men hold det gerne i samme vinterlige nuancer af beige, brun, grå og kirsebær.
På en gade centralt i København lukker Lykke May dørene op til sin lejlighed, hvor hun og sønnen Shooter bor. Hun er ved at forberede frokost. Menuen står på bønnesalat og laks. Lykke May elsker at lave mad og er god til det – hendes mor er kok, så hun er opdraget med, at man selv laver maden, og at man går op i, hvilke råvarer man bruger. På væggen i stuen hænger et maleri i forskellige nuancer af blå, og når man kigger efter, kan man se skikkelsen af et lille barn. På spørgsmålet om, hvem der har lavet det, svarer hun: “Det har jeg.”
Lykke May har nemlig ikke kun brugt sit liv i modelbranchen, hun har også arbejdet på et galleri i New York, medvirket i Susanne Bier-filmen En chance til fra 2014 og dedikeret 1,5 år til at hjælpe syriske flygtninge. Hun blev opdaget af en fotograf som 13-årig og skrev kontrakt med et modelbureau her i Danmark. Som 15-årig tog hun til New York i to uger. To dage efter sin ankomst blev Lykke May hyret af italiensk Vogue til en serie, der blev skudt af mesterfotografen Peter Lindbergh i L.A. Så var stilen ligesom lagt. Og May Andersen, som hun er kendt som i USA, endte med at blive i New York i 16 år.
“Min mor ville gerne have, at jeg færdiggjorde skolen, men jeg var allerede ret skoletræt. Jeg fik gode karakterer, men var bare ikke interesseret i at være der,” fortæller Lykke May.
Nu er pausen slut, og Lykke May er tilbage som model. Under modeugen i Paris åbnede hun showet for Anne Sofie Madsen, og vi har overtalt hende til at skyde serien her til Costume.
HVAD TÆNKER DU OM AT VÆRE FORAN KAMERAET IGEN?
“Det er hyggeligt og sjovt. Der var et tidspunkt, hvor jeg havde fået for meget – jeg kunne ikke holde ud at blive rørt ved eller lige at få sat håret eller blive pinnet ind eller fortalt, hvordan jeg skulle stå. Så det var rigtig sundt for mig at lave noget andet i et stykke tid. Det var også vigtigt for mig at finde ud af, at jeg godt kan andre ting, men nu er det befriende at være tilbage.”
DU ER 35 ÅR. HVIS DU TÆNKER TILBAGE PÅ DENGANG OG NU, KAN DU SÅ MÆRKE, AT MODEBRANCHEN HAR ÆNDRET SIG I FORHOLD TIL AT BRUGE BÅDE YNGRE OG ÆLDRE MODELLER?
“Jeg kan huske, at mit første show var Chanel Couture, og der gik jeg bag ved Naomi Campbell. Jeg havde aldrig gået et modeshow før, og tror nærmest aldrig, jeg havde gået i høje hæle – på nær hvis du tæller de gange med, hvor jeg havde haft Buffalo-sko på. Jeg tænkte, at jeg bare måtte se på, hvad hun gjorde, og så gøre det samme. Men for at svare på spørgsmålet: Hun er vel 12 år ældre end mig, og hun har i perioder – ligesom mange andre modeller – været meget aktiv i branchen og i andre perioder været mindre synlig. Om man bruger yngre eller ældre modeller er en trend, og jeg synes, den har været der før. Det går lidt i ring ligesom moden.”
SYNES DU, AT DER ER SKET NOGET I FORHOLD TIL DEN DIVERSITET, DER ER I MODEBRANCHEN?
“Det er fedt, at der er åbnet op for transseksuelle – det har man ikke set før, men jeg synes, at netop modebranchen altid har været god til at give forskellige typer fem minutter. Der er selvfølgelig altid op- og nedture. Også som model.”
LIGE INDEN, DU TOG TIL NEW YORK SOM 15-ÅRIG, BLEV DU SKAMBIDT I ANSIGTET AF JERES HUND OG FIK AT VIDE, AT DU ALDRIG KOM TIL AT ARBEJDE SOM MODEL IGEN, MEN SCOREDE ALLIGEVEL ET JOB MED TOPFOTOGRAFEN PETER LINDBERGH. DU HAR OGSÅ VÆRET UDE FOR EN ULYKKE, HVOR DU BRÆKKEDE NÆRMEST ALLE KNOGLER I KROPPEN, MEN KOM TILBAGE TIL BRANCHEN OG VÆRET PÅ FORSIDEN AF SPORTS ILLUSTRATED OG GIK SHOW FOR VICTORIA’S SECRET. HVORDAN REJSER DU DIG OP FRA DINE NEDTURE?
“Jeg er jo som en kat. Katte skal rejse sig op igen. De har sådan nogle fjederben. Når de falder, er det ned og op igen.”
HVORNÅR BEGYNDTE DU AT FOKUSERE PÅ ANDET END MODELARBEJDET?
“Der har været perioder – også tidligt – hvor jeg lavede noget andet. Det første, jeg lavede, var mærket Chick with Guns i 2006, hvor jeg designede jeans sammen med en ven. Vi flyttede til L.A. en tid, hvor vi stadig lavede Chick with Guns, men vi lukkede det, da vi ikke var enige om mærkets udtryk.
I 2010 fik jeg en praktikplads på galleriet The Hole i New York, hvilket jeg er meget stolt over. Der er man jo oppe imod folk med længerevarende uddannelser fra Parsons, NYU og så videre. Derefter gik der tre måneder, og så blev jeg forfremmet til Assistant Director. Så det var et fedt tidspunkt i mit liv. Jeg lærte meget og fik et meget tæt forhold til min chef derfra. Vi lavede en masse ting sammen, og det var også der, jeg fandt ud af, at jeg godt kunne finde ud af noget. Jeg begyndte at interessere mig for det akademiske – man skal jo blandt andet kunne facttjekke, om et værk er lavet før og have en historisk viden, så man kan gennemskue, om idéer er originale. Men kunst er også fantasi, nysgerrighed, smag og intuition.”
HAVDE DU EN INTUITION MED HENSYN TIL KUNST FRA STARTEN?
“Jeg vidste godt, at jeg kunne lide kunst – at kigge på det og snakke om det. Det føltes naturligt for mig. Før jeg begyndte at arbejde på galleriet, troede jeg, at jeg skulle være kunsthandler og tjene mange penge på det, men jeg opdagede hurtigt, at jeg er mere kurator end kunsthandler. Jeg kan godt sælge noget, men det er på mine præmisser. Jeg gider ikke snakke med folk, jeg ikke kan lide, og jeg gider ikke sælge noget, jeg ikke tror på, og det dur bare ikke. Jeg er meget bedre til at planlægge, vælge værkerne og kuratere.”
HVAD ER DU MEST STOLT OVER, AT DU HAR LAVET?
“Det er selvfølgelig min søn. Men ud over det introducerede jeg kunstneren Ai Weiwei for vores nødhjælpsorganisation Team Humanity, og efter hans møde med os og en rejse med Team Humanity har han lavet udstillinger om flygtninge flere steder i verden – blandt andet på Charlottenborg i København, hvor en hel mur udenfor er beklædt med en masse redningsveste. Det skaber opmærksomhed om alle de mennesker, vi skal tage os af, som er flygtet fra krig og had.”
HVORFOR BEGYNDTE DU AT ARBEJDE MED FLYGTNINGE?
“Min veninde Marie var meget aktiv i organisationen HUHR, der tog imod flygtninge på hovedbanegården, og hun introducerede mig for nødhjælpsarbejdet. Hver anden måned boede min søn hos sin far i ti dage, og i en af de perioder rejste Marie og jeg til Grækenland og arbejdede frivilligt for Team Humanity – og så kunne jeg bare ikke rejse derfra igen. Jeg var så påvirket. De få ting, jeg kunne hjælpe med, var så vigtige, men det var hårdt psykisk. Man blev sat på prøve, men tit handlede det også om at holde en hånd, give kærlighed og tørt tøj. Jeg tænker, at dem, der blev modtaget positivt, er taget videre og måske har haft en mere positiv holdning til det liv, de nu skulle etablere på ny.”
HVAD SKAL DER SKE I FREMTIDEN?
“Jeg skal lave en kampagne for et swimwear-mærke, og så skal jeg tilbage til Paris. Jeg tænkte i foråret, at nu skulle jeg måske få mig et job a la det hos galleriet igen, men så var jeg i Paris og gik Anne Sofie Madsens show. I den forbindelse var jeg også til casting hos Miu Miu, og mine agenter ville gerne have, at jeg kom til Paris fuldtid. Så jeg tror, at det er det, der skal ske det næste halve års tid. Mit fokus er på arbejde. Det er der, mit hoved er lige nu.”
![**HVORFOR BEGYNDTE DU AT ARBEJDE MED FLYGTNINGE?**
“Min veninde Marie var meget aktiv i organisationen HUHR, der tog imod flygtninge på hovedbanegården, og hun introducerede mig for nødhjælpsarbejdet. Hver anden måned boede min søn hos sin far i ti dage, og i en af de perioder rejste Marie og jeg til Grækenland og arbejdede frivilligt for Team Humanity – og så kunne jeg bare ikke rejse derfra igen. Jeg var så påvirket. De få ting, jeg kunne hjælpe med, var så vigtige, men det var hårdt psykisk. Man blev sat på prøve, men tit handlede det også om at holde en hånd, give kærlighed og tørt tøj. Jeg tænker, at dem, der blev modtaget positivt, er taget videre og måske har haft en mere positiv holdning til det liv, de nu skulle etablere på ny.”
**HVAD SKAL DER SKE I FREMTIDEN?**
“Jeg skal lave en kampagne for et swimwear-mærke, og så skal jeg tilbage til Paris. Jeg tænkte i foråret, at nu skulle jeg måske få mig et job a la det hos galleriet igen, men så var jeg i Paris og gik Anne Sofie Madsens show. I den forbindelse var jeg også til casting hos Miu Miu, og mine agenter ville gerne have, at jeg kom til Paris fuldtid. Så jeg tror, at det er det, der skal ske det næste halve års tid. Mit fokus er på arbejde. Det er der, mit hoved er lige nu.”
[ALT DET, DU IKKE MÅ GÅ GLIP AF](https://costume.dk/nyhedsbrev {"target":"_blank"})](https://images-bonnier.imgix.net/files/wom/production/2023/10/29013523/lykke6-rl9xq6najwkzxgxwh5zjow.jpg?auto=compress,format&h=1024&w=1024 "lykke6")
