© Renate Torseth / Costume 186

Sana fra Skam: “Jeg havde aldrig set piger med hijab på tv før”

Der var 200 piger i kø til rollen, som gik til Iman Meskini. Kom tæt på den unge nordmand, der bliver genkendt verden over som Sana fra Skam

29. oktober 2017 af Randi Fuglehaug & Marie Vidø

Da Iman Meskini var fem år, lærte hun sig selv at læse. Da hun var 13, valgte hun at gå med hijab, selvom ingen af hendes veninder gjorde det. I dag spiller hun basket professionelt og er lige kommet i militæret, og så føler hun sig mest som sig selv i farverigt tøj. Vi har mødt den 20-årige nordmand, der bliver genkendt verden over som sin karakter, Sana fra successerien Skam.

© Renate Torseth / Costume 186

Fra Frankrig. Fra Argentina. Fra Portugal. Da Iman Meskini for nyligt var på ferie i Istanbul, blev hun genkendt af mennesker fra hele verden. I en by med 13 millioner indbyggere blev hun flere gange stoppet på gaden og spurgt, om hun var Sana fra Skam.

“Det var sådan lidt: Wow. Det er helt utroligt, hvor stor, den er blevet,” siger Iman om successerien Skam, som ikke alene er den mest sete serie i Norge, den er også den mest sete serie nogensinde online på svensk SVT, og herhjemme stod vi for 28 procent af de samlede seertal til tredje sæson. Det norske ungdomsdrama omtales i lande som Kina og Rusland, snart skal Shame laves til det amerikanske marked, og unge fra hele verden bruger ord som ‘hooke’ og ‘serr’ og strømmer til Oslo for at besøge Hartvig Nissen-skolen, hvor Skam er optaget.

I hjemlandet bruges tv-serien i forskning, og i Danmark er den led i et undervisningsforløb i folkeskolen. Det var der ikke nogen, der havde forestillet sig, da manuskriptforfatter Julie Andem i sin tid for sjov sagde til de unge, uprøvede skuespillere, at de skulle ‘gå efter verdensherredømme’.

Men det fik de.

Iman Meskini er da heller ikke overrasket over, at pige-gruppen fra serien har fået et tæt forhold både som kollegaer og som venner. “Der er noget unikt ved vores sammenhold, som hænger sammen med, at vi har opnået noget historisk og nyt sammen. Ingen andre kan forstå det, og sådan tror jeg, det vil være i lang tid.”

200 i kø til rollen

20-årige Iman Meskini er kompromisløs, når det drejer sig om, hvad hun vil og ikke vil. Det har hun været lige siden NRKs castingansvarlige besøgte den antiracistiske ungdomsorganisation Agenda X på jagt efter en, der skulle spille en muslimsk pige i en ny ungdomsserie. De spurgte efter Iman, andetårseleven, der havde skrevet et indlæg på organisationens blog om at gå med hijab og være muslimsk pige i Norge. Hun var umiddelbart kritisk overfor forespørgslen.

“‘Hallo, jeg går jo med hijab’, tænkte jeg. Det var svært at forestille sig, at NRK ville bruge en pige med hijab. Jeg havde ingen skuespilerfaring. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle være skuespiller, og jeg tænkte slet ikke over, at det var en mulighed, fordi jeg aldrig havde set piger med hijab på tv før,” siger Iman.

Hun tog til audition. Der var 200 andre piger, der skulle prøvefilme til rollen som Sana Bakoush, både piger med og uden hijab, og pludselig blev det vigtigt for Iman at få rollen.

“Når der endelig kom en rolle, som skulle spilles af en pige med hijab, syntes jeg, at det ville havde været lidt nedtur, hvis en, som ikke bruger det, fik den. Så jeg gjorde mig ekstra umage ved den sidste audition. Da de ringede og sagde, at jeg havde fået rollen, var det en ret uvirkelig følelse.”

Skam Sana

Iman Meskini som Sana i Skam

© NRK

Tunesisk far, norsk mor 

Vi så hende bede, vi så hende faste, vi så hende diskutere islam med sin mor, sine venner og ham, hun var forelsket i. Det er blevet sagt om karakteren Sana Bakoush, at hun har gjort mere for norske muslimer end Islamisk Råd i Norge. Da Iman Meskini mødte den norske statsminister Erna Solberg under Eid-fejringen i slutningen af juni, roste statsministeren hende for at spille en karakter, som afspejler mangfoldigheden i det norske samfund, og for at repræsentere dem, som føler sig fanget mellem to kulturer. At blive kaldt forbillede og rost for at komme fordomme til livs er noget, Iman er meget stolt af.

“Det er en ære. Men jeg føler også et ansvar, når folk begynder at betragte mig som et forbillede. Jeg har ikke lyst til at ødelægge det, så jeg bliver måske lidt mere bevidst om, hvad jeg gør,” siger hun.

Imans far er fra Tunesien, og moren er norsk og konverterede til Islam som 20-årig. I syvende klasse – på en ungdomsskole, hvor der blandt de 500 elever kun var få etniske minoriteter og endnu færre, der brugte hijab – tog Iman valget om at dække sig til.

“Selvom jeg ikke så det omkring mig, var jeg vant til at se min mor og mine storesøstre gå med hijab. Min mor er mit forbillede, så det var meget naturligt for mig at gøre som hende,” siger Iman, som understreger, at det langt fra var et modestatement dengang.

“Jeg kan jo genkende mig selv lidt i Sana i forhold til det med at være den eneste, der bruger hijab. Men det har aldrig været et problem for mig, og det har aldrig forhindret mig i at få venner. Man bliver helt sikkert mere synlig, men jeg elsker islam, og jeg er meget, meget stolt af at være muslim. Så jeg bærer tørklædet med stolthed. Tøj definerer, hvem du er, og det er det, tørklædet gør for mig. Jeg føler mig som mig selv, når jeg ser mig i spejlet med hijab på.”

Ejede intet sort tøj

Nu har Iman brugt hovedbeklædningen i syv år og har for længst tilpasset den sin stil. Hun køber ofte sine hijabber, når hun er på ferie i udlandet, hvor udvalget er større. Den røde, hun i dag har parret med en lang, hvid kåbe, er fra Istanbul.

“Før jeg begyndte at spille Sana, ejede jeg ikke noget sort tøj. Det var meget mærkeligt for mig at begynde at gå i sort. Jeg havde indspillet tre dage i træk, hvor jeg kun havde sort på, fordi Sana skulle være meget trist og nedrykt. Dagen efter tog jeg rosa på. Det havde jeg virkelig brug for.”

Hun var også i rosa fra top til tå til den norske prisuddeling Gullruten sidste år, hvor Skam-pigerne havde deres første offentlige optræden.

“Der havde jeg det lidt sådan: ‘Hey, det her er mig’.”

VAR DET VIGTIGT FOR DIG? 

“Ja, det var meget vigtigt. Jeg følte en overgang, at rollen som Sana var meget langt fra mig, fordi hun var så sort og mørk og sassy. Det var svært i begyndelsen, og jeg havde det meget sådan: ‘Lad være med at kalde mig Sana. Jeg er Iman’. Der var så stor forskel på os, at jeg næsten blev irriteret, når nogen kaldte mig Sana.”

Hun tænker sig lidt om.

“Når du spiller skuespil, skal du hente sider af dig selv frem, som du måske ikke er blevet konfronteret med længe. At se min mørke side i øjnene var lidt ubehageligt. Jeg havde mange følelser, som jeg ikke havde haft længe, fordi jeg ikke havde haft behov for det.”

MEN DET VAR EN SIDE AF DIG, SOM FANDTES?

“Jeg har nok altid haft en mørk side et sted. Men jeg har altid forsøgt at være meget blid og positiv – det er meget mere mig. Og så ikke engang at få lov til at smile ... det var mærkeligt. Jeg blev drænet af at spille Sana. Det gjorde mig træt. Men efterhånden faldt jeg mere til ro med, hvem jeg selv er, og hvem Sana er.” Iman smiler.

“Nu kalder folk mig jo Sana mere end nogensinde før, men det er fint. Jeg ved, at de råber på Sana, fordi de føler, at det er hende, de kender og har lyst til at give et kram. Og så er det bare ekstra dejligt, når nogen siger: ‘Åh, er du Iman Meskini?’.”

Skam Sana
© NRK

Forsvaret var målet

Hun blev født i Oslo, men da Iman var knapt et år, flyttede hele familien til Syrien. Først boede de i hovedstaden Damaskus, og senere flyttede de tættere på grænsen til Libanon, hvor de boede på en lille gård på landet. Iman husker ikke så meget fra den tid, kun nogle høner og en hane, hun bestemt ikke brød sig om, fordi den en gang var ved at angribe hende. Familien blev i Syrien i flere år.

“Vi boede der, fordi mine forældre var meget glade for Syrien. De snakker stadigvæk om, hvor smukt, der er, og hvor trist det er, at Syrien er ødelagt i dag. Det er ærgerligt, at jeg ikke kan huske noget af det, men de år har faktisk påvirket mit sprog. Jeg taler arabisk med syrisk dialekt.”

I Syrien gik Iman i preschool, hvor hun havde skoletaske og bøger og lektier fra hun var fire år. Så da familien flyttede hjem til Norge, og hun begyndte i børnehave, blev fem år gamle Iman overrasket: ‘Alle sidder bare og leger’, tænkte hun. Derfor lærte hun sig selv at læse. 

Hun begyndte i skole og begyndte at spille basket, og hun blev efterhånden så god, at hun det sidste års tid har spillet i topligaen for kvinder. Siden hun gik ud af gymnasiet i fjor, har hun, parallelt med indspilningerne af Skam, læst Mellemøststudier og arabisk på universitetet i Oslo. Hun vil fortsætte med sine studier, ikke mindst fordi de indebærer et udvekslingssemester til Jordan, Libanon eller Oman, men hun har ikke bestemt sig for, hvad hun vil være, og hun studerer foreløbigt mest for at blive klogere. 

Og så kan hun lide udfordringer. Det er også en af grundene til, at Iman det næste år holder pause fra universitet – ikke for at være skuespiller, men for at være soldat.

“Forsvaret har altid været mit mål. Det var det, før jeg hørte om Skam. Det er noget, jeg har arbejdet for. Jeg er meget glad for, at jeg kom ind. For at være ærlig synes jeg, at det er vildt cool, at en pige med hijab kommer ind i militæret.”

HVORFOR HAR DU LYST TIL DET? 

“Jeg vil føle mig stærkere. Og jeg mener ikke bare fysisk, men også mentalt. Du bliver udfordret på din psyke. Jeg kan godt lide at gøre ting, som er uden for min komfortzone. Det er sådan, man lærer sig selv bedre at kende.”

Livsstil og lidenskab

Skam takkede i juni af efter fire sæsoner med ordene ‘frygt spreder sig, men det gør kærlighed heldigvis også’. Iman Meskini er overrasket over, hvor positivt serien er blevet taget imod, også blandt muslimer.

“Det er egentligt utroligt, hvor lidt Skam er blevet kritiseret. Jeg havde nok forventet mere, siden serien har taget så tabubelagte emner op. Det er jo ikke så mærkeligt, hvis det havde provokeret nogen, men folk har taget det så fint.” Selvfølgelig har der været kritikere, siger hun. 

Dem, der mener, at det er forkert af hende at være med i en tv-serie, der blandt andet handler om alkohol, fest og sex uden for ægteskabet – ting, som er haram (forbudt, red.) i islam. At hun ved at være med viser, at hun støtter op om det.

“Jeg mener, at serien viser virkeligheden. Det er jo sådan, det er. Jeg drikker ikke, men jeg har venner, som gør. Og sådan er det med de fleste muslimer, som har ikke-muslimske venner,” siger Iman, som er glad for, at nogle af hendes bedste venner ikke er muslimer.

“Det er vigtigt, at du ikke kun er sammen med folk, som er helt ligesom dig selv, for så bliver du aldrig udfordret på din tankegang.”

Skam Sana
© NRK

HVAD MED NÅR DU ENGANG SKAL GIFTES. HAR DU SAMME HOLDNING SOM SANA TIL AT GIFTE DIG MED EN IKKE-MUSLIMSK FYR?

Iman tygger lidt på det, tænker sig godt om, før hun svarer:

“Altså, nu ved jeg jo ikke, hvad min fremtid bringer. Men med den tankegang, jeg har nu – som selvfølgelig hele tiden forandrer og udvikler sig – så vil jeg nok foretrække en, der er muslim. Ikke bare en, der siger, at han er muslim, men en, som faktisk tror på Gud, på at der findes noget større end os.

Islam er min livsstil. Fordi islam er en livsstil. Islam forklarer, hvordan du skal opføre dig, hvordan du skal leve både hjemme og ude – på en måde beskriver den alt. Og islam betyder meget for mig, så det er vigtigt at dele det med en partner. Jeg tror, at det er ret naturligt, at man gerne vil det.”

Vil ikke tage hijabben af

Ligesom når man har set Skam, sidder man efter at have snakket med Iman Meskini igen med en følelse af, at alt nok skal gå godt. Hun har en forfriskende positiv holdning til det at være en ung, muslimsk kvinde i Skandinavien. Hun har kendt følelsen af ikke at være norsk nok og ikke tunesisk nok, siger hun, men hun mener, at man selv kan vælge, hvor stort et problem, man gør det til. 

Hun kan godt forstå, at det er sårende, når folk spørger, hvor man er fra, når man måske aldrig har været i sine forældres hjemland, men hun har selv fundet ro i, at det er en ressource at være halvt norsk og halvt tunesisk. Og til trods for, at hun har fået smag for skuespillivet, kommer hun ikke til at takke ja til en hvilken som helst rolle.

VILLE DU SIGE JA TIL EN ROLLE, HVOR DU IKKE KUNNE GÅ MED HIJAB?

“Nej, aldrig. Men det vil være fedt, hvis vi en dag når dertil, hvor en pige med hijab kan få en rolle i en film, som handler om noget helt andet, end at hun bruger hijab, men at hun bare gør det. At det er naturligt, at hun går med den.”

HVOR LANGT TID TROR DU, DER GÅR, FØR VI NÅR DERHEN? 

“Jeg tror i hvert fald, at Skam er et skridt i den rigtige retning.”


ALT DET, DU IKKE MÅ GÅ GLIP AF

Måske er du interesseret i ...

Seneste