Styleby.nu: Det gratis modemagasin, du skal kende

Magasinet Styleby har lanceret en online pendant med masser af mode og skønhed. Vi har mødt chefredaktøren til en snak om sitet og Skandinaviens bedste designere

Styleby.nu

Styleby.nu

Modemagasinet Styleby fejrede for nylig fem fremgangsrige år. Styleby blev i sin tid søsat af Elin Kling som printmagasin, men folder sig nu ud på flere platforme med lanceringen af et nyt engelsksproget site, Styleby.nu.

I anledning af det nye site har vi sat chefredaktør Jonna Bergh i stævne til en snak om Styleby.nu, stilinspiration og skandinaviske designere.

KAN DU BESKRIVE ESSENSEN AF STYLEBY?

“Stylebys mantra er ‘New fashion and eternal style,’ og jeg tror, det opsummerer det meget godt. Ligesom Costume, fokuserer Styleby på, hvordan rigtig kvinder fortolker trends i forhold til deres personlige stil og moderne påklædning, der efter min mening er ret ligetil. International, men meget skandinavisk.

Vi ønskede en hjemmeside, der lå tæt op af magasinet, og jeg vil sige, at det er lykkedes.”

HVAD KAN LÆSERNE FORVENTE AF DET NYE STYLEBY SITE?

“En masse inspiration og historier af høj kvalitet. Vi arbejder også med et nyt tema hver dag – Makeup Monday, Trend Tuesday, Wardrobe Wednesdays, Travelling Thursdays, Fabolous Fridays, Sustainable Saturdays and Stylish Sundays. På den måde er det lettere at tune ind på dit favorittema!”

HVILKE TING ER VIGTIGE AT HUSKE, NÅR MAN SKAL FORMIDLE MODE?

“At være både inspirerende og informativ. Ikke at gøre tingene mere vanskelige, end de er, hvilket jeg nogle gange synes er tilfældet.

Når du formidler til en person, der ikke har mulighed for at omgivet af mode hver dag – hun arbejder, hun hænger ud med sine venner og måske har hun en familie – bliver du nødt til at præsentere velredigeret materiale.

Du er nødt til at hjælpe læseren ved at oversætte det, hun ser i mode, til konkrete oplysninger, som hun kan bruge selv. Vores opgave er at forklare, hvordan hun kan udvikle sin stil. Og at inspirere hende!”

© Styleby.nu

KAN DU NÆVNE DINE 3 SKANDINAVISKE YNDLINGSDESIGNERE?

“Jeg vil altid være en Acne Studios-pige – jeg har været kunde siden deres første jeanskollektion. Og mine seneste skandinaviske skøb var Totême, Ramme og Deitas. De er allesammen svenske! Men jeg kan også godt lide danske mærker.”

HVILKE NYE SKANDINAVISKE MÆRKER/DESIGNERE ER BEGYNDT AT TILTRÆKKE INTERNATIONAL OPMÆRKSOMHED?

“Jeg krydser fingre for All Blues, Sara Robertson og Giorgi Rostiashvili.”

HVEM INSPIRERER DIN PERSONLIGE STIL?

“Det er et svært spørgsmål. Når du arbejder med mode hver dag – og næsten også nat – behandler du så meget information, at det er svært at lokalisere de nøjagtige inspirationskilder.

Men jeg kan godt lide den måde Vanessa Traina, Geraldine Saglió og The Rolling Stones går klædt. De er helt forskellige fra hinanden, men jeg tror, du finder mig et sted midtimellem.”

HVIS DU KUNNE ARBEJDE MED HVEM SOM HELST FRA MODEBRANCHEN, HVEM SKULLE DET SÅ VÆRE?

“Jeg har et blødt punkt for Juergen Tellers billeder, og jeg synes også, han virker som en fyr, jeg kunne have det sjovt sammen med, så jeg ville vælge ham. Jeg kan godt lide at have det sjovt, mens jeg laver kvalitetsindhold til alle jer modeelskere derude!”