Kan jeg få nye røde såler til mine Christian Louboutin-støvler?

Røde såler fås ikke i Danmark, så i stedet foreslår Miss Costume, at Elisabet får sat tynde sorte såler på sine støvler

Christian Louboutin-stiletter fra Net-a-porter.com til ca. 3875 kr.

Kære Miss Costume
Jeg har en ide om, at jeg på et tidspunkt har læst i Costume - eller et andet blad - at en skomager i København har specialiseret sig i at sætte såler på Louboutinsko i den helt rigtige nuance - naturligvis.
Jeg købte i efteråret i New York nogle fantastiske Christian Louboutin-støvler, som nu er ved at være temmelig slidt på forfoden. De ville derfor blive meget glade for en tynd gummisål, så jeg og det danske sjapvejr ikke ødelægger dem. Opmaling af den røde farve ved jeg godt kan laves af en skomager i London - men det var nu en egentlig sål, jeg gerne ville have på.
Ved du noget om det?
De bedste hilsner
Elisabet

Kære Elisabet
Tak for din mail. Der er desværre ikke noget sted i Danmark, der har en sål i den helt rigtige røde farve. Flere skomagere har prøvet at bestille nogle hjem, men sålerne har langt fra den originale røde farve - de er nærmest orange. Derfor er det bedste, du kan gøre, at få det yderste af snuden og hælen forsålet med en tynd sort gummisål, så man stadig har kig til den røde lakerede sål på svangen.
Kærlig hilsen
Miss Costume

Klik her, og læs flere svar fra Miss Costume

Har du et spørgsmål, så skriv til miss@costume.dk