Katheryn Winnick og det eksklusive ur

Vi har alle en yndlingsaccessory. Stilikon og skuespillerinde, Katheryn Winnick, elsker sit klassiske armbåndsur i stål

Når man er kvinden, der bestiller champagne på en irsk pub (Vi er vilde med hatten!), er man nok også en kvinde, der har en lækker smag i accessories.

Den stilede og naturlige skuespillerinde, Katheryn Winnick, har da også én ting, hun ikke kan leve uden. Et eksklusivt armbåndsur fra schweiziske Raymond Weil, som hun netop er blevet ambassadør for.

“Da jeg var 9 år gammel overraskede min far mig med en smuk halskæde – en medaljon, som var et ur, når man åbnede den. Det var der, det gik op for mig, hvor fantastisk kompliceret og smukt et smykke et ur egentlig er," siger Katheryn.

“For mig er både funktionalitet og æstetik vigtigt. Og det klassiske Raymond Weil-ur er bare simpelt og elegant. Jeg kan have det på til hverdag og beholde det på om aftenen. Jeg er ret aktiv og altid ude at rejse, så jeg har også brug for et ur, der fungerer som en accessory, der passer til mange forskellige outfits," siger hun.

Men hvorfor er uret så vigtigt? Mange mennesker går jo ikke med ur.

“Når jeg tænker på tid, så tænker jeg på øjeblikke. De øjeblikke, jeg har med min familie og nære venner, er det jeg sætter allermest pris på her i livet. Og når jeg kigger ned på mit ur, så bliver jeg mindet om, hvor dyrebar tiden er, og hvor spændende det kan være. Du ved aldrig, hvad der sker i fremtiden."

Hvor vigtig synes du, timing er her i livet?

Timing er nøglen til mange ting, men jeg er også virkelig af den opfattelse at hårdt arbejde hjælper mig med at nå målet. 'Succes er der, hvor forberedelse og held møder hinanden', plejer jeg at sige. Både i skuespil og i livet kan du være heldig at møde den rigtige person, på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt – men det er også ekstremt vigtigt, at du er forberedt på at få det bedste ud af det øjeblik."

Hvad har du altid lige 10 minutter til?

“Jeg har altid tid til at prioritere min familie og mine nære venner."

Hvad er du så altid bagud med?

“Jeg har aldrig tid til at nå i bund med ulæste emails eller krydse alle ting af på min to-do-liste!"

Det kender vi vist allesammen godt.