Modehistoriens største comeback
Den ene dag er man inde, og den næste er man ude. Vi har samlet de vildeste historier om dem, der formåede at kæmpe sig tilbage på toppen igen
Familiefejder, store armbevægelser og verdenskrige. Læs om fem mærker, der var på randen af konkurs, men kom på fode igen. Hvad førte til modgangen, og hvordan gjorde de comeback?
Chanel
Gabrielle ‘Coco’ Chanel åbnede sin første butik på 21 rue Cambon i Paris i 1910. Hendes revolutionerende og moderne design vakte opsigt, og da hun i 1921 lancerede den klassiske duft No 5, blev Chanel for alvor et verdensomspændende fænomen. I tiden efter blev huset fortsat større og mere ind ydelsesrigt, men Chanel havde ikke kalkuleret med endnu en verdenskrig.
Ved krigens afslutning i 1945 var Coco Chanel tvunget til at lukke sit couturehus og udelukkende fokusere på dufte og accessories. Comebacket kom af to omgange. Først, da Chanel i 1954 igen begyndte at lave tøj, hvor især husets tweedjakke blev en kæmpe succes, og senere i 1983, da en vis tysker med hestehale blev chefdesigner og lagde fundamentet for det Chanel, vi kender i dag. Karl Lagerfeld gav huset ny energi og satsede især på mærkets ikoniske items. Det var en god idé.
Tommy Hilfiger
Da Tommy Hilfiger var 18 år gammel, begyndte han at sælge rock ’n’ roll-inspireret tøj i sin hjemby Elmira i New York. Hans butik People’s Place var populær blandt byens unge, og Tommy åbnede efterfølgende flere butikker i staten New York. Men på grund af en dårlig økonomisk strategi, lavkonjunktur og en for hurtig udvidelse af brandet var Tommy i 1977 ved at gå konkurs.
Efter otte år fik mærket dog comeback – nu under navnet Tommy Hilfiger. Det lykkedes designeren at relancere sig som et klassisk amerikansk mærke på lige fod med navne som Ralph Lauren og Calvin Klein – blandt andet på grund af en i dag ikonisk kampagne på Times Square lavet som et spil Hangman, hvor Tommy Hilfiger netop ligestiller sig selv med de to ikoniske designere. I 1992 blev Tommy Hilfiger det første børsnoterede modebrand på New Yorks børs, og i dag passer Hangman-kampagnens kække påstand.
Gucci
Det italienske mærke blev grundlagt i Firenze af saddelmageren Guccio Gucci i 1921, som ville sælge tasker til et velhavende, hesteridende publikum. I midten af 1900-tallet var Gucci blevet en favorit blandt jetsettende filmstjerner og rige europæere, men i 70’erne og 80’erne lå familien Gucci i konstant krig med hinanden, og i begyndelsen af 90’erne var mærket på randen af konkurs.
Men så gjorde en designer fra den anden side af atlanten sin entré: Tom Ford. Hans sexede design blev en succes, og i 2001 blev Kering (daværende PPR) medejer. Frida Gianni fulgte efter Tom Ford og fortsatte i hans sexede fodspor, indtil det virkede, som om at luften var gået af ballonen. Fra egne designerrækker blev Alessandro Michele i 2015 håndplukket som chefdesigner, og i dag er Gucci mere fremgangsrigt end nogensinde før.
Christian Dior
I 1947 skabte Christian Dior The New Look og genindførte taljen efter 20’ernes og 30’ernes drengede silhuetter. Blot ti år senere døde han pludseligt. Hans efterfølger, Yves Saint Laurent, var først en succes, men blev af politiske årsager fyret. Selve mærket Dior har egentlig aldrig været tæt på konkurs, men ejerne af Dior, foretagendet Boussac Saint-Frères, var desværre alt andet end fremgangsrige og var flere gange ved at gå konkurs.
I 1984 kom redningen i skikkelse af forretningsmanden Bernard Arnault, som købte Boussac Saint-Frères og dermed også Dior for én franc. Med i købet fik han også stormagasinet Bon Marché, og han gundlagde dermed luksusgiganten LVMH. I 1995 fik Dior et nyt opsving, da Arnault ansatte den excentriske brite John Galliano som ny designer hos Dior. Selvom Dior og Galliano senere skiltes under stort drama, gjorde Galliano Dior til en kæmpe succes.
