Modellernes catwalk-kiksere

Lige så elegante som supermodellerne kan være, lige så uheldigt kan det se ud, når de i tårnhøje hæle vælter dem omkuld på catwalken

Modellernes uheldige catwalk-kiksere: Fra Naomi Campbell til Bella hadid
© Vivienne Westwood og Relief for Haiti

Modeller er for det meste misundelsesværdigt elegante, og de kan få selv det mest simple tøj til at ligne en million. Men en gang imellem har de også uheldige øjeblikke, præcis ligesom alle os andre, og disse øjeblikke udspiller sig nogle gange på catwalken. Her kan et par tårnhøje stilletter fra tid til anden være skyld i et fald, hvilket de fleste modeller heldigvis tager med et stort smil.

Faktisk er det et under, at der ikke er flere modeller, som falder, når man tænker på højden af det fodtøj, de oftest skal betræde catwalken med. Skulle vi almindelige dødelige indtage catwalken i de samme sko, ville det nok være nødvendigt at lave en top 100 over sjove fald istedet for denne beskedne top fem, som du får lige her.

1. Agyness Deyn

Stakkels Agyness Deyn faldt ikke bare én, men hele to gange under Relief for Haiti Catwalk, som var et velgørenhedsshow skabt af supermodel Naomi Campbell.

Desværre var Agyness Deyns høje Burberry-sko alt andet end en hjælp i nøden, og fik altså den smukke model til at vælte.

2. Naomi Campbell

Apropos Naomi Campbell, så har den berygtede supermodelogså selv været nede og ligge på catwalken tilbage i 1993, da hun snublede under Vivienne Westwoods show.

Men med de sko er det næsten et under, at hun overhovedet nåede ud på catwalken.

3. Lindsey Wixon

Modellen med det markante mellemrum mellem tænderne, Lindsey Wixon, har også måtte overgive sig til de høje hæles magt i et show for Versace.

Bemærk modellen Daphne Groenevelds lettere irriterede rul med øjnene, da stakkels Wixon falder.

4. Karlie Kloss

Selvom man er kendt for sin atletiske fysik, er det desværre ikke noget værn imod at snuble på catwalken. Det fik modellen Karlie Kloss at mærke på egen krop, da hun snublede under et Fendi-show.

Karlie Kloss var næsten kommet sikkert igennem showet, da det voldsomme fald sker. Stakkels Karlie!

5. Bella Hadid

Selvom Bella Hadid ikke er lige så garvet som denne listes andre modeller, har hun allerede tidligt i sin karriere været offer for den lumske catwalk.

Under den netop overståede New York Fashion Week faldt Bella Hadid til et Michael Kors-show, men hun kunne heldigvis grine af det bagefter.

Psst ... Se de 7 bedste shows fra New York Fashion Week her