Balenciaga åbnet i Danmark

Glæd dig til at kunne besøge den 80 kvadratmeter store luksusbutik fra i dag. Læs mere her

I dag torsdag 18. december sker det endelig - vi får en tidlig julegave i form af en spritny (og kæmpestor) Balenciaga-butik i Illum i København. Butikken er en del af Illums nye accessoryunivers, hvor Mulberry også åbnede i sidste uge, og både Proenza Schouler og Karl Lagerfeld har fået egne shops.

“Balenciaga er et toneangivende og veldrevet modehus, og det er med stor glæde, at vi nu kan byde indenfor og tilbyde vores kunder en fuldendt oplevelse af universet, som Alexander Wang har skabt (Wang er kreativ direktør for Balenciaga red.). Med åbningen af Balenciaga er vi med til at sætte København på landkortet, som en modedestination der er værd at rejse for,” udtaler Thomas Møller, CEO i Group88, der står bag Balenciaga, Mulberry, Burberry, Gucci, Loewe, Bottega Veneta og Saint Laurent i Danmark.

Tidligere i år åbnede Isabel Marant i København, og vi ved, at Saint Laurent også er på vej. Danmark og København er bestemt blevet en markør på modens store verdenskort. Ud med diamanterne - måske er accessories en piges bedste ven?