Besøg H&M, og støt Syriens katastroferamte børn

Highstreetkæden er gået sammen med Unicef om et nyt donationsprogram, som skal støtte nødhjælpsindsatsen for Syriens børn, og du kan være med

Besøg H&M, og støt Syriens katastroferamte børn
© H&M

H&M er kendt for at tage et stort socialt ansvar. Især bæredygtighed, produktionsprocesser og projekter i katastrofeområder er integrerede fokusområder for brandet.

Unicef er en af kædens faste samarbejdspartnere, og nu præsenterer begge parter et donationsprogram, som gør det muligt for H&M's kunder at donere et valgfrit beløb til nødhjælpsindsatsen for Syriens børn.

Krigen i Syrien har raseret i seks år, og over otte millioner børn i Syrien og nærområderne har behov for nødhjælp.

“Vi håber, at rigtig mange af vores kunder vil bakke op om initiativet, så vi kan hjælpe så mange børn som muligt,” siger H&M’s danske direktør, Christel Friis-Mikkelsen.

Du kan både støtte Unicef i alle H&M's 80 danske butikker og give et bidrag via H&M's app, hvis du er medlem af H&M Club, til og med søndag 19. marts.

H&M og deres kunder har tidligere støttet arbejdet med børns uddannelse og udvikling, forebyggelse af hiv, rent vand samt katastrofearbejde i Nepal, Østafrika og Filippinerne.

ALT DET, DU IKKE VIL GÅ GLIP AF