Blogger-jakke kåret som verdens bedste

Den er som et lunt og blødt knus – og samtidig ualmindeligt pæn

© Instagram / @irinalakicevic

Pels har nydt et massivt comeback de seneste år, men har denne vinter fået en blød konkurrent. Overtøj i det såkaldte teddy bear-materiale, der navngivet efter tøjbamser, er blevet en favorit blandt Instagrams stilikoner. Og det er ikke svært at forstå hvorfor, da det brune faux fur-materiale er både blødt, behageligt og stilfuldt på den helt rigtige tilbagelænede måde.

© Max Mara

Således er det ingen overraskelse, at netop en teddy bear-frakke løber med prisen som årets bedste kvindefrakke i 2017. Max Mara står bag den vindende model, der kan bryste sig af kåringen ‘Best of the Best 2017’ i kategorien Kvindefrakker. Best of the Best er en prisuddeling, der anses for at være luksusmodens Oscar-show, og organiseres af Robb Report China of Trends Group.

Max Maras Teddy Bear Coat er en del af luksusmærkets efterår- og vinterkollektion, og i skrivende stund udsolgt på Maxmara.com. Heldigvis findes mange alternativer til frakken, om end de ikke er kåret til verdens bedste.

Vi har samlet tre gode bud til dig her: