Blogging har en overraskende indflydelse på dit helbred

Videnskaben har talt, og en ny undersøgelse afslører, at blogging har en overraskende effekt på dit mentale helbred

Blogging styrker dit helbred
© HBO

Føler du dig draget af blogging – eller blogger du allerede – så er det åbenbart både godt og ret naturligt. Blogging taler nemlig til den måde, vi mennesker fra naturens side af håndterer psykisk smerte på.

Som de sociale væsner vi er, føler vi mennesker nemlig en naturlig trang til at dele vores historie med andre – og især de svære ting, som vi kæmper med. Når vi gør det, bliver vi belønnet med en form for placeboeffekt, der giver os en tilfredshedsfølelse – og blogging har samme effekt.

Derudover viser forskning, at blogging faktisk hjælper med at forbedre vores hukommelse, vores søvn, det styrker vores immunforsvar og forkorter endda helingsprocessen efter en operation.

For dit helbreds skyld – og andres

Blogging hjælper dog ikke kun dig selv (selvom det ellers også er grund nok til at gøre det) – det skaber også et fællesskab af folk, der kan relatere til din historie, og som søger trøst i tanken om, at de ikke er alene i det, de gennemgår.

Hvis du er en mere privat person og ikke føler dig så tryg ved at dele dine personlige oplevelser med offentligheden, kan du eventuelt oprette en bruger et sted som Penzu. Det er en online dagbog, der placerer sig et sted mellem folkskolens dagbog og nutidens blog: Den er helt privat, men du skriver online; en blog, hvor den eneste læser er dig selv. På den måde får du glæde af den terapeutiske effekt, men uden at dele med alle andre, hvis du ikke har lyst til det.

Kilde: Scientificamerican.com