Ganni forstår at skabe smukt tøj, som kvinder verden over falder for. Mærket er ikke mindst kendt for deres vellykkede brug af blomster og blonder – og det er netop de to elementer, der er omdrejningspunktet i et nyt samarbejde med luksuswebshoppen Net-a-porter.
Kollektionen inkluderer 12 forskellige styles, både kjoler, nederdele, toppe og jakker, dekoreret med feminine print og pailletter.
“Jeg er lykkelig over vores samarbejde med Net-a-porter. Partnerskabet har lært os meget: Net-a-porter har vist sig som en god samarbejdspartner, der har skubbet os hen imod næste fase i vores udvikling, både som firma og brand,” udtaler Ditte Reffstrup, Gannis kreative direktør.
Priserne starter på 599 kroner og kollektionen forhandles eksklusivt på Net-a-porter.com fra maj.